WTCC   16/07/11

Farvel til SEAT León TDI
En bil der næsten må betegnes som en slags klassiker i World Touring Car Championship, siger farvel.
SUNRED teamet har besluttet at nu er det slut med at køre med de gamle SEAT León TDIer i WTCC. Teamet skifter den sidste af de gamle León TDIer ud med den nye SR León 1,6T på Donington banen.

Alle kørere hos SUNRED teamet har løbende fået skiftet deres gamle diesel drevne SEAT León'er med den nye SR León 1,6T. Den sidste som har været kørt af Aleksei Dudukalo er nu også væk fra WTCC feltet.

Aleksei Dudukalo har hængt lidt i feltet efter at SUNRED teamet er begyndt udskiftningen. Med den nye bil burde han kunne drage fordel af de erfaringer som teamets andre kørere, heriblandt Michel Nykjær, har gjort sig med den nye standardmotor.

Den gamle bil har vel egentligt også gjort det godt. Siden debutet i 2007 som fandt sted på Anderstorp banen i Sverige, er det blevet til hele 32 løbssejre og 2 verdensmesterskaber.

Fællesnævnerne i den sammenhæng hedder Yvan Muller og Gabriele Tarquini. I 2008 vandt Yvan Muller det første verdensmesterskab i den gamle SEAT León TDI og året var det Gabriele Tarquinis tur.

Det var også Yvan Muller der vandt den første løbssejr med bilen, hvilket skete i 2007 på Oschersleben mens Gabriele Tarquini har vundet den seneste - i år på Zolder banen i Belgien. Og nu ser det så ud til at det er slut med den gamle SEAT León TDI.

Dons


Læs mere om:
  • Alexey Dudukalo
  • Gabriele Tarquini
  • Yvan Muller
  • SUNRED Engineering
  • Donington Park
  • 17/07/11 - Donington Park - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport