Citroën DS3 Cup   02/09/11

Kan Rasmus Klarskov igen gøre rent bord?
Kampen om sejren i Danmarks nye mærkeklasse genoptages i weekenden. På Padborg Park køres den fjerde af årets seks afdelinger i CITROËN DS3 CUPPEN, der nu tager hul på anden halvleg efter en lang sommerpause.

Sidste gang, der blev kørt løb på CITROËN DS3 CUPPEN, gjorde Rasmus Klarskov fra Kalundborg rent bord. På den svære Ring Djursland tog han sine to første sejre i klassen, og han er også at vinde i feltet ved den kommende weekends Dansk Metal Racing Festival. Spørgsmålet er så, om han kan gentage kunststykket på Padborg Park?


Rasmus Klarskov vandt de to seneste løb

Mulighederne synes at være gode for den unge nordvestsjællænder, men mens Ring Djursland var nyt område for alle kørerne i deres hurtige CITROËN DS3-racere, er tingene lidt anderledes ved det kommende løb. De fleste af kørerne i feltet var nemlig med, da CITROËN DS3 CUPPEN var til start på Padborg Park i foråret.

Det gælder bl.a. Poul Dalgas. Han er en Citroën-specialist. Tog titlen i såvel CITROËN 2CV CROSS som i CITROËN SAXO CUPPEN, og lige nu ligger han på den aktuelle førsteplads i CITROËN DS3 CUPPEN. Stærkt medvirkende hertil er den sejr, han scorede på Padborg Park i foråret – hvilket er hans eneste sejr i klassen.


Jørn Vestergaard er en af årets vindere.

Ellers var det Jørn Vestergaard, der blev den anden vinder ved klassens forårsløb på Padborg Park, og Esbjerg-køreren er da også et godt bud på en sejrherre ved de to løb, der køres søndag på racerbanen ved den dansktyske grænse.

Stillingen i CITROËN DS3 CUP:
Pl. Kører Point
1. Poul Dalgas 115
2. Mads Gravlund 98
3. Jørn Ginnerup 97
4. Jørn Vestergaard 89
5. Jesper Kristoffersen 67
6. Preben Kirkegaard 62
7. Martin Jensen 50
Rasmus Klarskov 50
9. Jimmi Fredslund Ipsen 18
10. Lars Eegholm 16
Citroën Danmark

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 04/09/11 - Padborg Park - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk