Formel 1   24/09/11

Singapores Grand Prix - 3. fri træning
Så er det sidste chance for at få lavet de sidste tilretninger på bilerne inden kvalifikationen senere i dag.
Det har Lotus Renault GP blandt andet gjort. Efter gårsdagens kørsler, har man besluttet ikke at bruge den tiltænkte opgradering til Singapores GP. Man har haft problemer med overophedning.
Williams teamet er heller ikke helt tilfredse med deres opgradering.

Baneforholdene er stort set ligesom under den 1. fri træning hvilket vil sige 31 graders varme, asfalt temperatur på 35 grader og en anelse højere luftfugtighed.

De første 10 minutter bragte ikke noget videre andet at alle foretog en installationsomgang. Jerome d'Ambrosio sætter efter yderligere et par minutter en tid der siger: 2:01.917, men han forsætter og forbedrer denne tid der ligger langt fra gårsdagens kørsler.

Med 40 minutter tilbage har flere kørere endelig fået sat nogen tider. Top 3 udgøres lige nu af Jenson Button foran Kamui Kobayashi og Sergio Perez. Buttons tid er: 1:50.707

Efter at den halve time er passeret mangler Felipe Massa, Mark Webber og Sebastian Vettel at sætte en tid. Til gengæld har Mercedes GP kørerne igen markeret sig med tider der ligger tæt på toppen.

Og når det så er skrevet, kommer Sebastian Vettel ud og sætter en tid der bringer ham som andenhurtigste kører, efter Jenson Button, men foran Fernando Alonso. Vettel forsætter og sætter en hurtigste tid der nu lyder på 1:47.737. Og nu har alle så også sat en tid.

Med godt 20 minutter tilbage forsætter Sebastian Vettel med at presse tiden. Michael Schumacher kører hurtigste 1. sektor og er pt. næsthurtigste kører, men næsten 0,8 sekund efter Sebastian Vettel. Fernando Alonso er på tredjepladsen.

Lewis Hamilton har med 12 minutter tilbage kørt 14 omgange, men er svært langt tilbage i rækkerne og befinder sig pt. på en placering som nummer 18. Lotus Renault GP kørerne har det tilsyneladende lidt bedre i dag end igår. Placeringsmæssigt er der en svag fremgang at spore.

I den sidste fjerdedel af sessionen har flere og flere skiftet til den blødeste af de to compounds. Det ses også på flere af kørernes tider som løbende forbedres. Eksempelvis Fernando Alonso som sætter hurtigste tid med 1:46.452 og er pt. 0,6 sekund hurtigere end Sebastian Vettel.

I de døende minutter af den 3. fri træning bliver kørt hurtigt, ligesom stort set alle er på banen for lige at få forbedret deres tider efter dækskifte. I toppen skifter det også. Jenson Button markerer sig igen med hurtigste tid, men må afgive den til Mark Webber. Fernando Alonso forbedrer sig også men må nøjes med tredje hurtigste tid.

Lewis Hamilton viser sig igen, ligesom Sebastian Vettel også gør det. Lewis Hamilton er nu tilbage i toppen på en midlertidig femteplads.

Top 3 efter at den 3. fri træning er kørt er den at Mark Webber sørgede for at Red Bull Racing igen har en bil i front. Han satte en tid der hedder 1:46.081. Næsthurtigst blev Jenson Button foran Sebastian Vettel.

Tiderne fra 3. fri træning:
Pos. Kører Team Tid Omg
1. Mark Webber Red Bull 01:46.081 15
2. Jenson Button McLaren 01:46.108 17
3. Sebastian Vettel Red Bull 01:46.345 14
4. Fernando Alonso Ferrari 01:46.396 14
5. Lewis Hamilton McLaren 01:46.936 20
6. Nico Rosberg Mercedes 01:47.831 14
7. Michael Schumacher Mercedes 01:47.837 12
8. Felipe Massa Ferrari 01:48.711 12
9. Kamui Kobayashi Sauber 01:49.057 15
10. Adrian Sutil Force India 01:49.304 16
11. Sergio Perez Sauber 01:49.583 17
12. Sebastien Buemi Toro Rosso 01:49.679 18
13. Paul di Resta Force India 01:49.816 18
14. Pastor Maldonado Williams 01:49.851 17
15. Rubens Barrichello Williams 01:50.189 15
16. Vitaly Petrov Lotus Renault 01:50.229 15
17. Bruno Senna Lotus Renault 01:50.523 14
18. Jaime Alguersuari Toro Rosso 01:50.547 17
19. Heikki Kovalainen Team Lotus 01:52.510 17
20. Jerome d` Ambrosio Virgin 01:52.697 19
21. Daniel Ricciardo HRT 01:53.728 17
22. Jarno Trulli Team Lotus 01:53.823 18
23. Timo Glock Virgin 01:53.829 16
24. Vitantonio Liuzzi HRT 01:55.203 17

Dons


Læs mere om:
  • Jenson Button
  • Mark Webber
  • Sebastian Vettel
  • McLaren Formula 1
  • Red Bull Racing
  • Marina Bay Street Circuit
  • 25/09/11 - Marina Bay Street Circuit - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto