WTCC   05/10/11

WTCC til Shanghai
Når World Touring Car Championship feltet i starten af november skal køre næstsidste afdeling i mesterskabet, så sker det som planlagt i Kina. Men det bliver ikke på den oprindeligt planlagte bane.
Løbet skulle have været kørt på Guangdong International Circuit, men da man laver arrangementet sammen med China Touring Car Championship, er det blevet nødvendigt at flytte bane.

WTCC og CTCC organisationerne talte i stedet om at flytte arrangementet til Shanghai International Circuit, men det viste sig at det var helt umuligt at komme til der, idet der skal køres Formel 1 der i samme weekend.

Istedet er det så blevet fastlagt at WTCC afdelingen stadig finder sted i Shanghai men på Tianma Circuit, der er placeret i den vestlige udkant af Shanghai. Det betyder en helt ny bane for alle deltagerne i WTCC feltet inklusive Kristian Poulsen og Michel Nykjær.

Dons


Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  • Michel Nykjær
  • Shanghai - Tianma Circuit
  • 06/11/11 - Shanghai - Tianma Circuit - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto