Formula Renault 3.5 Series   13/10/11

Marco Sørensen suverænt hurtigst
i Formel Renault test på Catalunya banen
På Catalunya banen ved Barcelona, har Formel Renault 3,5 serien tirsdag og onsdag afholdt den officielle efterårstest. De 2 bedste danske Formel racerkørere har, sammen med etablerede 3,5 serie kørere og en flok andre af de allerbedste kørere fra GP3 serien, det engelske og tyske F3 mesterskab samt Formel Renault 2,0 serien, deltaget.

Testen er en stor mulighed for at vise evnerne bag rattet i de kraftige 480 HK racere under denne årets afsluttende test - før de vigtige forhandlinger om næste års kontrakter skal afsluttes.

Marco Sørensen sluttede en tæt danskerduel af med at være absolut hurtigst af alle kørerne på banen, og satte dermed en tyk streg under sit kandidatur til en plads i Formel 1 feltet om 2-3 år.


Marco Sørensen
(Foto: dppi)

Marco Sørensen og Kevin Magnussen har testet begge dage. Marco hos det tjekkiske team Gravity-Charouz, der i år har haft deres første sæson i Formel Renault 3,5 serien med bl.a. den erfarne, tidligere Red Bull junior kører, Brendon Hartley som pilot og Kevin med sit normale team Carlin, der har været i serien gennem flere år.

Begge unge danske topkørere viste deres store talent frem på den bedst mulige måde i Spanien, hvor de kørte testtider i toppen af feltet, både tirsdag og onsdag. I en intern dansk duel sluttede Kevin hurtigst om eftermiddagen, både tirsdag og onsdag, og med Marco som en meget tæt nummer 3.

Men Marco Sørensen var absolut hurtigst af alle med en tid onsdag morgen, der havde placeret ham i top 3 under kvalifikationen til sidste weekends mesterskabsløb.

Gravity-Charouz teamets racer har aldrig før rundet Catalunya banen så hurtigt og Marco så sig aldrig tilbage onsdag formiddag, hvor han, for ligesom at sætte tingene helt på plads, gentagne omgange kørte de suverænt hurtigste tider af de 25 topkørere. Så mon ikke én og anden team manager har fået sig en gedigen dansk øjenåbner fra starten af onsdagens test.


Marco Sørensen
(Foto: dppi)

Hvis både Kevin Magnussen og Marco Sørensen får sikret sig en plads i Formel Renault 3,5 feltet til sæson 2012, kan der være lagt op til en særdeles spændende sæson med dansk islæt helt i toppen af mesterskabet

Søren Christensen


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Marco L. Sørensen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto