Jesper Egebart vandt igen i år det danske mesterskab for Formel Ford. Jesper sikrede sig faktisk allerede mesterskabet en weekend før den sidste afdeling blev kørt. Med 13 ud af 17 mulige sejre, og 4 andenpladser, viste både Jesper og teamet hvad de kan. ”Jeg synes sæsonen har været rigtig god, jeg er stolt over vi ikke er udgået en eneste gang, og vi aldrig er endt dårligere end en 2 plads”
Jesper kørte sit sidste Formel Ford på Padborg Park, hvor han sikrede sig pole position til det første løb. Efter en god start på det første løb, førte Jesper fra start til slut, og samtidigt sikrede sig pole position til løb 2. Andet løb var det igen Jesper der kom bedst fra start, og slog et stort hul på den første omgang, men efter som der kom Safetycar på banen blev det hul lukket igen, efter Safetycar træk ind igen, slog Jesper igen et hul og kunne trække fra feltet. På de sidste par omgange kom Jacob Nørtoft tættere på, men aldrig tæt nok til at kunne komme med et angreb, og Jesper kunne tage den sidste sejr i år. ”Det var den perfekte måde at slutte sæsonen af på” siger en glad Jesper Egebart efter weekenden.
Men dette var den sidste sæson Jesper kørte i dansk Formel Ford. Nu vil han prøve kræfter med andre biler. Og da det er svært at komme videre i en Formel bil, har han derfor valgt at prøve kræfter med langdistance race.
”Langdistance løb tiltaler mig rigtig meget. Men lige nu drømmer jeg ikke om 24 timers løb, men hellere 4-6 timers løb”
Jesper Egebart sammen med far og teamchef Per Egebart
Jesper har kontakt til nogle teams, og de også gerne have Jesper ud at kører, men der skal først findes nogle sponsorer. Planerne for 2012, er at gøre sin handelsskole færdig, og at hjælpe i Egebart Motorsport, med at coache de nye unge kørere - og måske også prøve kræfter med et eller to langdistance løb.
”Jeg er meget åben over for alle tilbud der nu skulle komme lige meget, om det er test eller løb”
Læs mere om: Jesper K. EgebartPadborg Park09/10/11 - Padborg Park - Formel Ford - DK - DM |