DM Rally   27/10/11

Hammer vil kæmpe for en god sæsonafslutning
Weekenden byder på sæsonafslutning for Pole Position Denmarks repræsentanter i dansk motorsport, når teamet deltager i årets sidste afdeling af Mekonomen Rally Championship – det danske mesterskab i rally. Her er den gule og sorte Fiat Punto Super 2000 med Klaus Hammer ved rattet med i feltet i Danboring Rally omkring Herning.

”Jeg håber på, at vi kan komme op i top 6, og måske også kan presse den Super 2000-bil med Esben Hegelund, som ligger lige foran os,” siger Klaus Hammer. ”Jeg ved ikke, hvordan prøverne er, men jeg vil gøre alt for at opnå en god sæsonafslutning. Jeg håber på, at det vil kunne lykkes, og at jeg kan sige til mig selv, når vi er kommet i mål, at jeg har alt gjort alt, hvad jeg kunne.”

Udover de ukendte hastighedsprøver kommer Danboring Rally også til at byde på en ny udfordring, da Klaus Hammer skal arbejde sammen med en ny co-driver, den 23-årige Christopher Lassen fra Vanløse.

”Han har godt fat på det, og som ung fyr bringer han en god stemning til holdet,” siger Klaus Hammer. ”Christopher har så også den fordel, at han kun vejer 60 kg, og når vi så kører i en af de motormæssigt svageste Super 2000-biler, så er det rart, at vi har kunnet trimme lidt på vægten.”


Klaus Hammer kører sæsonens sidste DM-rally i Herning i weekenden.
(Foto: Pole Position Denmark)

Sæsonen med den nye Fiat Punto Super 2000 har givet mange udfordringer for Pole Position Denmark-teamet, men man har bevæget sig frem gennem feltet. Ved det seneste DM-løb blev det til en generel niendeplads.

”Vi er i gang med en proces med denne bil, og vi har accepteret, at det er en proces, og jeg håber, at vi denne gang komme et par placeringer eller tre længere frem i feltet,” slutter Klaus Hammer.

Pole Position Denmark


Læs mere om:
  • Klaus Hammer
  • Pole Position Denmark
  • Herning
  • 29/10/11 - Herning - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto