Formel 1   31/10/11

Romain Grosjean endelig i bilen
Lotus Renault GP har annonceret at teamets testkører, Romain Grosjean, i de sidste Grand Prix weekender i Formel 1 i år, skal køre i fredagens første fri træning.
Spørgsmålet er om man er ved starte en udvælgelse til næste sæson eller er der en helt anden årsag?

Romain Grosjean der i denne sæson har kørt i GP2 serien, og som også har kørt tests for Pirelli inden den igangværende sæson, får nu chancen bag rattet hos Lotus Renault GP som decideret testkører, men kun i den første session om fredagen.

I det kommende Grand Prix i Abu Dhabi bliver det i Bruno Sennas bil, mens det i forbindelse med årets sidste Grand Prix, bliver i Vitaly Petrovs bil.

Han er selvfølgelig glad for at få muligheden. Man kan så begynde at spekulere på hvad der skal ske på kørersiden hos Lotus Renault GP teamet. Man må ikke glemme at Robert Kubica for så vidt stadig huserer og måske kommer tilbage igen. Robert Kubica er meldt tilbage flere gange, men endnu har han ikke siddet i en bil. Vitaly Petrov, ja en stadig ukonstant størrelse, og Bruno Senna blev sat i bilen som afløser for afløseren Nick Heidfeld. Bruno Senna har vel egentlig gjort det godt i de Grand Prixer han har deltaget i iår. Men det er stadig tidligt at lave spekulationer. Lotus Renault GP har dog måske et mindre problem på kørersiden frem mod næste sæson - endnu.

Dons


Læs mere om:
  • Romain Grosjean
  • Lotus Renault GP

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk