ILM Cup   10/11/11

Zhuhai - fri test
De allerførste kørsler på Zhuhai banen i Kina er kørt. Men ikke alle biler var på banen i den første af to sessions. 18 af de 28 tilmeldte biler var ude og få rejsestøvet banket af.
Flere deltagere var der i den anden session hvor 23 af de 28 biler var ude på banen. De danske 'biler' klarede sig glimrende på førstedagen forud for årets sidste ILM Cup løb.

I første session i LMP1 klassen var det #7 Peugeoten med Sebastien Bourdais og Anthony Davidson der var hurtigst. På anden pladsen kom så #2 Audien med Tom Kristensen og Allan McNish. Der var Peugeot på tredjepladsen i form af #8 kørt af Franck Montagny og Stephane Sarrazin.

Holder vi fokus på den danske deltagelse, så var #64 Lotus Evoraen med Oskar Slingerland, Martin Rich og Rene Rasmussen hurtigst i GTE Pro klassen. Den anden Lotus fra det delvist danske team Jet Alliance, var ikke ude at køre.

I GTC klassen blev Mika Häkkinen sammen med Congfu Cheng og Lance David Arnold placeret på tredjepladsen.

I anden session blev Tom Kristensen og Allan McNish noteret for hurtigste tid i LMP1 klassen. De byttede plads med Peugeoten med Bourdais og Davidson. På tredjepladsen kom #1 Audien med Timo Bernhard og Marcel Fässler.

GTE Pro klassen havde i denne anden session to BMWer på de første to pladser. #55 kørt af Augusto Farfus og Jörg Müller var hurtigst foran #56 med Andy Priaulx og Uwe Alzen i bilen. Bedste Lotus Evora blev #65 på fjerdepladsen. I den bil sidder James Rossiter, Johnny Mowlem og David Heinemeier Hansson. Men de blev fulgt godt til dørs af #64 Lotus Evoraen.

Mika Häkkinen og kollegaerne i deres Mercedes SLS AMG GT3 var hurtigst i denne anden session.

Dons


Læs mere om:
  • David Heinemeier Hansson
  • Rene Rasmussen
  • Tom Kristensen
  • Zhuhai
  • 13/11/11 - Zhuhai - ILM Cup

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto