Rally   14/12/11

Brian Madsen nr. 7 i Bologna
Rallymesteren i internationalt selskab
Danmarksmesteren i rally for de hurtige firehjulstrukne biler, Brian Madsen fra Slagelse, kom på sit livs udfordring, da han både lørdag og søndag kørte på syvendebedste tid i Super 2000 klassen under Bologna Motor Show.

"Det var en kæmpe oplevelse at deltage i et løb med en række af verdens bedste rallykørere," fortæller Brian Madsen efter løbet i Bologna søndag aften.


Brian Madsens chefmekaniker René Jørgensen tjekker Peugeot'en, mens teamledelsen i Friulmotor regner på chancerne.
(Foto: Intercom)

"Både lørdag og søndag nåede jeg til kvartfinalen, og mine tider var absolut konkurrencedygtige," siger Brian Madsen, der fik at vide fra teamledelsen i Friulmotor, som indsatte hans Peugeot 207 Super 2000, at han ikke blot var oppe mod hele den italienske rallyelite, men at alle hans konkurrenter har kørt på banen i flere år og derfor kender den til perfektion.

"Jeg har vist flaget, og jeg er tilfreds og stolt," vurderer Brian Madsen, der gerne vil have revanche til næste år.


Brian Madsen var ene dansker oppe mod hele Italiens rallyelite ved Bologna Motor Show, hvor han blev nr. 7 blandt Super 2000 bilerne i sin Peugeot 207.
(Foto: Intercom)

Lørdagens vinder blandt Super 2000 bilerne blev Andrea Aghini, mens søndagens sejr gik til Matteo Gamba, begge i biler magen til Brian Madsens. Aghini har tidligere vundet løb til VM i rally.

Vinder blandt WRC-kørerne, som til daglig kører om verdensmesterskabet i rally, blev nordmanden Petter Solberg i Citroën.


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Brian Madsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk