I sidste sæson blev Grand Prixet i Bahrain aflyst grundet den store uro i landet med voldsomme demonstrationer.
Siden er der faldet ro over gemytterne, og man kunne annoncere at Grand Prixet i den lille men rige oliestat, kunne genoptages i 2012.
Siden er situationen tilsyneladende ændret til det værre igen. Der var i løbet af 2011 vældige og voldsomme demonstrationer i Bahrain hvilket førte til aflysningen af 2011 udgaven af Bahrains Grand Prix. Siden blev situationen stabiliseret og endda så meget at Bernie Ecclestone der efter ved selvsyn og gennem forhandlinger og samtaler med styret i Bahrain, kunne garantere at 2012 udgaven kunne gennemføres.
I de seneste uger er situationen så blevet tilspidset igen. Blandt andet er der rapporter om mindst et dødsfald i forbindelse med en 'fredelig' demonstration. Det stiller selvfølgelig spørgsmål om det i virkeligheden er så sikkert at tage til Bahrain.
Foreløbig er Bernie Ecclestone dog stadig fortrøstningsfuld og håber på at Bahrains Grand Prix der er planlagt til at blive kørt d. 22. april stadig kan gennemføres.
Dons
Læs mere om: Sakhir22/04/12 - Sakhir - Formel 1 |