ALMS   16/03/12

God træning for Jan Magnussen på Sebring
American Le Mans SeriesJan Magnussen og Corvette Racing kørte torsdag de tre første officielle træninger forud for weekendens 60. jubilæums udgave af den amerikanske langdistance klassiker, 12 timers løbet på Sebring.

Corvette #03, som Jan Magnussen deler med spanske Antonio Garcia og amerikanske Jordan Taylor, var konstant med fremme i GT klassen, hvor hele 19 biler stiller til start.

Jan Magnussen, der stiller til start for 14. gang på Sebring, var meget tilfreds da aftentræningen var overstået. ”Det har været en rigtig god dag. Vi fik prøvet de ting vi ønskede på bilen og fik rutinemæssigt skiftet gearkassen inden aftentræningen og oplevede kun ganske få problemer, vi alle hurtigt fik løst. Da de to eftermiddagstræninger kun var på en time hver, delte vi det sådan op, at Jordan og Antonio fik en time hver og til aftentræningen deltes vi om bilen. Fredag kører jeg så hele træningen, ligesom det bliver mig, der skal kvalificere bilen. Lige nu er vi rigtig glade og tilfredse, men vi ved også, at det bliver en meget, meget tæt fight i GT klassen. Der er rigtig mange biler til start og vi forventer en tæt herredyst, når starten går lørdag”.


(Foto: Jan Kaiser)

Kvalifikationen afvikles fredag kl. 15.20 lokal tid, kl. 20.20 dansk tid. Løbet starter lørdag kl. 10.30 lokal tid, klokken 15.30 dansk tid.

Løbet kan følges med live TV på nettet på www.alms.com eller på Motors TV.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • 17/03/12 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport