Rally Sprint   02/04/12

Kan Christian Jensen tage sin femte sejr?
Langfredag afvikles traditionen tro Designa Køkken Rally GP langfredag i Munck Asfalt A/S’ store grusgrav i Kongensbro mellem Viborg og Aarhus. Det er tiende gang, løbet køres, og udover såvel datoen som den fysiske placering af løbet er det også forbundet med andre traditioner. En af dem er, at Christian Jensen som regel vinder. Til dato er det således blevet til fire sejre for rallykøreren fra Ans.

”Det bliver til en sejr mere,” slår Danmarksmesteren fra 2009 fast.


Christian Jensen går efter sejr nummer fem i Designa Køkken Rally GP

De to første sejr kom lige i streg i de første udgaver af løbet, hvor han i 2004 og 2005 vandt i sin Subaru Impreza WRX. De to næste er så kommet i de to seneste udgaver af løbet, hvor han har kørt i en Peugeot 207 Super 2000.

”Sidste år fik jeg kamp, men jeg kører efter sejren. Det værste er nok, at Esben og Ib er ved at kende deres biler, så de bliver hårde at kæmpe imod,” siger Christian Jensen. For ham er løbet helt specielt. Med bopæl i Ans er grusgraven det tætteste, han kommer på en hjemmebane. Alligevel kan han ikke bare slå autopiloten til og køre som sidste år.

”Det er svært at vide, hvordan layoutet bliver, da grusbunkerne ikke altid ligger det samme sted hvert år,” siger han.

”Det er jo på hjemmebane, så jeg vil køre for at vinde, men vi kører selvfølgelig også lidt med hovedet. Det er ikke her, jeg vinder DM, men det er klart, at jeg kommer for at vinde.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Christian Jensen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto