Spændende løb, der bare ikke skulle have været kørt
Vettel vinder i Bahrain
På fire løb har vi år fået fire forskellige vindere, en sjælden begivenhed. Men selvom løbet var spændende, vil det i historien gå ned som et løb kørt i skyggen af civile uroligheder og protester mod landets regime; et regime der også er arrangør af et Formel 1 løb. På banen fik vi det mest spændende løb der har været afholdt i Bahrain, med en fortjent sejr til Vettel, der momentvis blev presset af tilbagevendte Kimi Raikkonen.

Formel 1 er en sport der drejer sig om penge. Klassiske løb i Europa er under pres, fordi de ikke kan betale så meget, som man er villige til at betale i mellemøsten, hvor oliemilliarderne triller i en lind strøm op ad undergrunden. Og kun derfor var Formel 1 så ked af at skulle indblandes i politik - havde det været i Belgien, var man blevet væk. Men Bahrain betaler meget, rigtig meget, og dollartegnene i Bernie Ecclestones øjne har været ret fugtige ved udsigten til at skulle gå glip af pengene for anden gang. Det er ikke helt ved siden af at sammenligne Bernie med Onkel Joakim, forskellen er bare at sidstnævnte er udstyret med en flok nevøer, der kan fungere som samvittighed. Samvittighed er ikke noget der tynger Bernie Ecclestone - så løbet blev kørt.

Det er blevet sagt at man ikke skal blande sport og politik, og det kan der være meget fornuft i, men omvendt kan man heller ikke ikke tage stilling. Når man vælger at køre i et land, hvor der er udbredte protester mod regeringen, tager man parti for regeringen, slut! Formel 1 har med sin tilstedeværelse støttet Bahrains kongefamilie, og er dermed blevet involveret i politik.

Men løbet blev kørt, og imodsætning til mange andre år hvor løbet på Sahkir har været ligeså kedeligt som at tælle sandkornene udenom, var det faktisk et godt og spændende løb i år. Og med den fjerde vinder i ligeså mange løb, er det endnu fuldstændig umulig at pege på, hvem der egentlig er længst fremme i skoene i år. Måske er der ingen, måske er vi igang med et af disse få klassiske år, hvor bredden er stor og vinderne mange? For en uge siden vandt en Mercedes foran to McLaren racere. i dag var både Mercedes og McLaren reduceret til biroller, mens en Red Bull vandt foran to Lotus'er.

Vettel dominerede løbet fra front, mens Raikkonen startede som nr. 11 og dermed kan man ikke engang udlede noget om startplacerinernes betydning. Det der betyder noget i år er tilsyneladende dagsformen kombineret med den rigtige taktik med hensyn til dækkene. For en uge siden i Kina fejlede Lotus stort på den konto, men det gjorde de så ikke i dag. Faktisk så det på et tidspunkt ud til at Raikkonen kunne sætte et rigtig seriøst angreb ind på Vettel, men det blev aldrig til mere end et par markeringer. Men finnen kom på podiet fire løb inde i sit comeback og bragte dermed Lotus på podiet første gang siden Nelson Piquet blev 3'er i Australien i 1988. Velkommen tilbage!

Og Lotus' dag blev fuldtendt ved hjælp af Romain Grosjean, der tog 3. pladsen i den anden Lotus. Han havde kørt et rigtig stærkt løb og endda været oppe at føre på et tidspunkt, men kun inden et pitstop. Grosjean ligner en mand der kan blive til noget.

Udenfor podieplaceringerne var der endnu tættere kamp, end der var i front, hvor den jo ellers var ganske tæt. Mark Webber hentede sæsonens fjerde 4. plads. At være konstant er også en måde at blive til noget her i verden. Man kan selvfølgelig være en konstant bundprop, som der også er nogen af i F1, men at være konstant på 4. pladsen er ik' så ring' endda.

Sidste uges vinder, Nico Rosberg, blev nr. 5 og det var så klart det bedste han kunne håbe på i dag. En god start, et par kontroversielle dueller hvor han pressede henholdvis Hamilton og Alonso ud i sandet, og ikke meget drev i bilen, var de overskrifter man kunne sætte på hans eftermiddag. Rosberg var, som de fleste, på et tre-stops strategi. Det var Paul de Resta i Force India ikke, han var på to-stop. Han lå længe fremme i feltet, men måtte altså overgive sig til Rosbergs angreb, Mercedes raceren havde betydeligt bedre dæk.

Tilgengæld formåede di Resta at holde Fernando Alonso bag sig, omend det kun var med det yderste af neglene. Men en 6. plads er en 6. plads uanset hvor får mikrosekunder der er ned til nr. 7.

Lewis Hamilton kom i mål efter Alonso på en beskeden 8. plads, der alligevel var dagens bedste for McLaren. Hamilton var dog i virkeligheden ikke dagens bedste McLaren kører. Button lå mod slutningen tæt på di Resta, men tekniske problemer sendte ham ned gennem feltet og til sidst helt ud af løbet. Men i forhold til de første tre løb var der ikke meget sjov ved McLaren racerne - i dag var de i den grad reduceret til et mellemklassehold, hvor sejre virkede som usandsynlig mulighed. Når næste løb køres ser det sikkert meget anderledes ud igen.

På 9. pladsen kom Felipe Massa. Den lille udskældte brasilianer blev dermed den 18. kører der får point i 2012 - ret imponerende. Det skal da også nævnes at han i dag virkede mere tændt end på noget tidligere tidspunkt i denne sæson.

Det sidste point gik til Schumacher, der brugte hele dagen på at ligge deromkring 10. pladsen. Det virkede som det maksimale han kunne få ud af bilen i dag, uanset hvor han så ellers var startet henne i feltet.

Men et godt løb, gode dueller, tæt kamp og ikke mindst har vi gang i en totalt uforudsigelig sæson. I Malaysia var Sauber tæt på at kunne vinde, i dag var de ingen steder. Tingene er så tætte, at alle kan slå alle. Hvis det fortsætter bliver det meget små marginaler der afgør alting.

Vettels sejr bringer ham i spidsen for VM, foran Hamilton og Webber den konstante. Ingen af de to har vundet et løb i år! Det har tilgengæld Button, Alonso og Rosberg, der ligger på de næste pladser i VM kampen. Alting kan ske...

Martin Møller-Thomsen