Formula Renault 3.5 Series   05/05/12

Motorland Aragon - tests
Der er kørt to tests for Formel Renault 3,5 serien - også kendt som World Series by Renault. Det er i forbindelse med årets første løb for serien, der i år har to danskere med i feltet.
Det er de to store talenter Marco Sørensen og Kevin Magnussen, der her får deres løbsdebut i serien.
Men også i den lille Formel Renault 2,0 klasse er der dansk deltagelse.

I den første test var det Arthur Pic fra DAMS teamet der var hurtigste kører. Richie Stanaway fra Lotus teamet tog sig af næsthurtigste tid og tredjehurtigste blev Walther Grussmüller fra P1 Motorsport teamet. Marco Sørensen der kører for Lotus teamet var den hurtigste af de to danskere på en placering som nummer 9 og 0,519 sekund efter Arthur Pic. Kevin Magnussen fra Carkin teamet blev placeret som nummer 14 og var 0,864 sekund efter den hurtigste kører.

Anden officielle test fik igen Arthur Pic fra DAMS teamet som hurtigste kører, men nu er det Nico Müller fra Draco Racing som indtager andenpladsen. Robin Frijns fra Fortec teamet kørte sig ind på tredjepladsen i denne session. Desværre gik det ikke så godt for de danske kørere i denne session. Kevin Magnussen klarede sig bedst med en placering som nummer 16, hele 1,122 sekund efter Arthur Pic, mens Marco Sørensen sluttede som nummer 25 og næstsidst 2,716 sekund efter Arthur Pic.

I den lille Formel Renault 2,0 klasse er der dansk deltagelse. Det er i form af Johan Jokinen som i år kører i denne klasse for Manor Motorsport. I den første træning blev han placeret som nummer 17 ud af 38 deltagere og i den anden træning rykkede han helt frem til en placering som nummer 8. Flot fremskridt. Denne klasse har overstået kvalifikationen som på grund af det store deltagerantal er delt i to grupper. Her blev Johan Jokinen nummer 6 i sin gruppe 0,638 efter den hurtigste kører.

Dons


Læs mere om:
  • Motorland Aragón
  • 06/05/12 - Motorland Aragón - Formula Renault 3.5 Series

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto