DTC   19/05/12

Elgaard Motorsport viste sig frem
DTC - Danish Thundersport ChampionshipDet nye team blev præsenteret hos Grilleriet i Aalborg
Elgaard Motorsport er med på startlisten, når Auto-G Danish Thundersport Championship bliver skudt i gang i pinsen på FDM Jyllandsringen. Men forleden fik presse, sponsorer og samarbejdspartnere en mulighed for at kikke nærmere på teamet, der er med i flere klasser. Det skete hos Grilleriet i Aalborg, hvor bilerne blev vist frem og teamejer Casper Elgaard fortalte om den kommende sæson.

”Vi havde en af vores nye DTC-biler med, ligesom vi også præsenterede den unge Clio- og Legend Cup-kører, Nicki Petersen, der bliver en del af teamet,” fortæller Casper Elgaard.

”Pressen og vores sponsorer fik lejlighed til at kikke nærmere på bilerne, men også at mødes med teamet. Det er første gang, at vi har alle vores sponsorer samlet, så det blev en dag, hvor der blev snakket på kryds og tværs og udvekslet erfaringer – ikke bare omkring race, men også om dagligdagen.”


En af Elgaard Motorsports nye biler blev præsenteret

Ved Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen stiller Elgaard Motorsport til start med to biler. Den ene køres af sidste års vinder af privatkørernes verdensmesterskab for standardvogne, Kristian Poulsen. Den anden køres af teamejeren selv, og så er endnu en bil på vej.


Hos Grilleriet fandt man den lille Legend Car, Nicki Petersen skal køre

”Vi har først lige fået DTC-bil nummer to hjem, og den tredje kommer indenfor de næste dage, så der bliver travlt op til Åbningsløbet med at få alt på plads,” siger Casper Elgaard. ”Men vi er også repræsenteret med Nicki Petersen. En ung racerkører, der i år deltager i både Legend Car Cuppen og i Clio Cuppen. Han skal nok blive til noget.”

Casper Elgaard


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Kristian Poulsen
  • Nicki Petersen
  • Jyllandsringen
  • 27/05/12 - Jyllandsringen - DTC - DM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk