Den umulige sæson
Optakt til Det Canadiske Grand Prix
Aldrig har Formel 1 været så svær at gennemskue. Aldrig har der været en så tydelig mangel på en klar favorit. Uden at ryste på hånden kan man jo straks nævne seks mulige vindere, uden de store problemer tilføje en to-tre andre, og samtidig kan man ikke udelukke endnu en overraskelse, en vinder man ikke på forhånd havde regnet med. Spændende at se på, spændende at følge med i og pokkers svært at spå om.

Mens løbene i denne sæson generelt har været af høj standard, er det ikke sikkert, at vi i Canada får et løb der var bedre end sidste år. Faktisk er der al mulig grund til at tvivle på, om det kan blive bedre end sidste år. Jenson Buttons dramatiske afslutning hvor han på den sidste håndfuld omgange smuttede forbi tre biler og vandt en sejr af historiske dimensioner, er svær at eftergøre. Men mindre kan også gøre det.

I 2012 har vi været velsignet med spændende løb. Enkelte røster har været fremme og snakke om lotteri, tilfældigheder, nogle har endog postuleret at de skiftende resultater vil drive fansene væk fra sporten, da den gennemsnittelige fan foretrækker at holde med en klar overlegen vinder. Sikke noget vrøvl! Hvis man ikke synes at det er spændende med seks forskellige vindere i seks forskellige løb; hvis ikke man synes at det er fint at der ikke er en overlegen kører i feltet, så er det ikke motorsport man holder af!

Snakken om lotteri har heller ikke meget på sig. Alle 24 kørere har de samme dæk at vælge mellem. Lotteri det var der tale om dengang der var to leverandørere og nogle dæk bare var overlegne på nogle baner, men ikke på andre. Dér kunne man ikke se hvem der egentlig lavede det bedste arbejde; der kunne man bare se hvilket team af dem med Bridgestone, og af dem med Michelin, der var de bedste. Lotteri er der ikke tale om, slet ikke. Tværtimod er den faktor der hedder dæk mere eller mindre elimineret i Formel 1 og dermed er det alle de andre ting der bliver synlige. Og her er forskellene altså betydeligt mindre end man måske havde forestillet sig.

Der er gode muligheder for at vi får sæsonens syvende vinder på søndag. Begge Lotus kørere og så Lewis Hamilton kan være god bud på en vinder. Muligheden for at nå helt op på de 11 vindere vi havde i 1982 er tilstede, der skal bare et enkelt overraskende resultat, eller to, til. Og hvad så med verdensmesteren? Ja, det bliver jo så den kører der bedst forstår at navigerer i et felt hvor præstationerne er ukonstante. I øjeblikket kunne Fernando Alonso være et ret godt bud, han har hidtil klaret sig bedre end forventet og har hevet flere point hjem end bilen måske egentlig er værd. Under mere normale omstændigheder kunne Button også være et bud, på en der formår at være stabil, men i foråret har briten været alt andet en stabil og han ligger et stykke nede i den samlede stilling.

Selvom der er muligheder for at få den syvende vinder, er det jo også muligt at vi på søndag skal se den første der vinder to løb i år. Men ingen af de to scenarier gør det nemt at spå om hvem der vinder. Banen i Montreal er god bane, med masser af pæne træer og en dekorativ sø midt i det hele. Men det er også en bane for rigtige racerkørere og en bane, der ligesom en bybane, har betonmure hele vejen rundt. Drama skal der nok blive, og en vinder skal der nok blive fundet. Hvis man skal kigge på den generelle form i øjeblikket, så ser Mercedes stærk ud, og Red Bull er det eneste team der har vundet to sejre.

En anden fordel ved løbet på søndag er det fornuftige tidspunkt det køres på, så man ikke behøver bruge en forhåbentlig fin juni søndag foran fjernsynet, men kan vente til om aftenen (medmindre man insisterer på at se lidt fodbold!)

Martin Møller-Thomsen