- Jan Magnussen ramt af influenza Regnen forsvandt og banen tørrede op og så var alt klart til årets Le Mans. Jan Magnussen blev før løbet meldt sløj fra Corvette teamet, men startede trods alt i bilen, men efter knap en time måtte han skifte i forbindelse med pitstop.
Audi Hybrid #1 lagde fra land og øgede gradvist føringen. Ti gengæld er Pescarolo ikke særlig heldige. Audi #1 tog starten, den ene Toyota prøvede at blande sig og overhalede McNish men det gik kun kort tid, så var McNish tilbage på sin oprindelige position. For de andre danskerbilers vedkommende så fik de alle en god start, men efter et stykke tid begyndte Jan Magnussen at tabe tid.
Efter den halve time måtte Dome-Judd'en i pit. Bilen blev bakket ind i pitgaragen og det samme skete for Audi #4, Audien var dog relativt hurtigt tilbage på banen igen.
Stillingen for de 'danske' biler er:
Pos 2: Audi #2
Pos 15: Morgan-Nissan #35
Pos 39: Corvette #73
Pos 40: Aston Martin #99
Efter den halve time starter også de planlagte pitstops. Toyota er de første til at gå i pit straks efterfulgt af Audi e-tron bilerne. Audi #1 er i front med godt 20 sekunder - et forspring der senere bliver øget til godt 35 sekunder foran Audi #2.
Audi #3 har tilsyneladende problemer med dækkene og er ret hurtigt efter det første pitstop igen i pit for at få skiftet dækkene. Samtidigt kunne man på tv-billederne se Michelin og Audi folkene have de store rynker monteret i ansigterne.
Efter ca. 50 min er Jan Magnussen kørt i pit. Han er tilsyneladende mere sløj end først antaget og bliver udskiftet og beordret i seng. Tilsyneladende har Jan Magnussen pådraget sig influenza.
Stillingen for danskerbilerne efter den første time:
Pos 2: Audi #2
Pos 14: Morgan-Nissan #35
Pos 37: Aston Martin #99
Pos 44: Corvette #73
Dons
Læs mere om: Le Mans17/06/12 - Le Mans - Le Mans |