Le Mans   16/06/12

Le Mans - update - kl. 16.00 til 21.00
Le Mans- Opdateret kl. 20.50
Aston Martin #99 har store problemer som ser ud til at være af elektrisk art.
Toyota imponerer vel med deres spritnye hybrid racer, mens Pescarolo oplever nedtur.
Kl. 20.05 sker der der en stor ulykke der stopper løbet som først genoptages tidligst kl. 21.15

DeltaWing bilen som er en eksperimentalbil på Le Mans, kører vel egentlig ganske godt. Og har ikke været håbløst bagud. Desværre har bilen været i pit et stykke tid efter et sammenstød med den ene af bilerne fra Gulf Racing.

Den danske Aston Martin bil kommer ikke ret meget frem i verdenen. Allan Simonsen kørte i pit efter godt 1 time og et kvarter hvor han klagede over tændingsfejl. En fejl der kan opstå mange steder. Mekanikerne har rodet med bilen i godt 20 minutter og prøver at sende bilen ud, men omgangen efter kommer den ind igen - fejlen er ikke løst. Efter 2 timer af løbet er den endnu ikke kommet tilbage i løbet.

Derimod går det bedre for de dansk besatte biler i både LMP2 og GT Pro klasserne. Jan Magnussen er blevet smidt i seng tilsyneladende med influenza. Antonio Garzia har overtaget bilen og er ved at køre sig tilbage mod toppen i klassen. Efter godt 2 timer i løbet er bilen tilbage på fjerdepladsen i klassen efter at have været sidst.

Også Morgan-Nissan bilen med #35 hvor David Heinemeier-Hansson er en af kørerne, gør det godt. Efter godt 2 timers kørsel er bilen fremme på tredjepladsen i klassen. Bilerne i denne klasse er meget jævnbyrdige så det er kørerens kvaliteter og trafikken der skal være med til at gøre en forskel.

I LMP1 klassen er det efter 2 timers kørsel stadig Audi der er i front med #1 foran #2 - Tom K's bl - placeringerne som nummer tre og fire indtages af de to Toyotaer.

Opdatering - 17.41:
#40 - Oreca-Judd fra Race Performance teamet har kørt for stærkt i pitlane og må tage en stop and go straf. Ude på banen køres der rigtig racerløb mellem de to førende i GT Pro klassen. #97 Aston Martin og # 74 Corvette kæmper om placeringerne så det næsten er en sand fryd. Samtidigt er #29 Ferrari på vej for at være med i kampen - og gør det, men Darren Turner i Aston Martin forbremser sig lidt ud af kampen i Arnage svinget og få omgange efter venter der et pitstop for køreren og bilen.

#99 Aston Martinen - den danske - er tilbage på banen nu med Kristian Poulsen bag rattet. Tilsyneladende har man fundet fejlen. I hvert fald prøver man til og kører flere omgange - men nej.

Top 3 generelt består af Audi #1, Audi #2 og Audi #3 foran de to Toyotaer. #49 Oreca Nissan fra Pecom Racing har kørt for stærkt i pitten. Forude venter en stop and go straf.

17.48 er stillingen i toppen ændret, dog med Audi #2 er på femtepladsen og i pit - tilsyneladende med tekniske problemer. Ja, det var et baghjulsophæng der var defekt. Fejl rettet og ud på banen igen, men stadig på femtepladsen.

Morgan Nissan bilen med blandt andet David Heinemeier-Hansson er på andenpladsen i LMP2 klassen. Jan Magnussens Corvette er på sjettepladsen i GT Pro klassen. Den danske Aston Martin er efter de mange problemer på en sikker sidsteplads i klassen - desværre.

Opdatering - 18.56:
Løbet er for så vidt blevet rimeligt stabilt, dog ser det ud til at det måske er slut med #99 - den danske Aston Martin racer. En indstyringsfejl eller bremsefejl ved Porschekurverne koster tit dyrt og det gjorde det også for Kristian Poulsen. Bilen skred ud, ramte autoværnet, mistede hækvingen og satte sig i fangsandet. Bilen er nu kommet tilbage til pitten, men har man en ny ekstra bagvinge?

De to førende i GT Pro klassen fik genoptaget deres indbyrdes duel efter seneste pitstop runde. Duellen forsatte forsåvidt indtil næste pitstop runde hvor det igen var #97 Aston Martin der kørte i pit først. #99 Aston Martin har tilsyneladende inden uheldet skete, knækket noget enten i ophæng eller styrtøj. I hvert fald er Kristian Poulsen usikker på hvad det var. Bilen kørte godt nok når det gik lige ud. En ny bagvinge er ikke noget problem og det burde kunne repereres ifølge Kristian Poulsen, så måske ser vi #99 igen.

Jan Magnussen er blevet så frisk igen at han igen er sat i bilen. Måske kan han køre fra feberen som stadig er i kroppen på ham.

Stillingen pt i klasserne:
LMP1:
Audi #1
Toyota #8
Toyota #7
Audi #3
Audi #5

LMP2:
Morgan #24
Morgan #35
Oreca-Nissan #48
HPD ARX 03B #44
Oreca-Nissan #49

GT Pro:
Ferrari 458 #51
Aston Martin #97
Corvette #74
Ferrari 458 #59
Porsche 911 #77

GT Am:
Porsche 911 #79
Porsche 911 #67
Ferrari 458 #58
Porsche 911 #88
Corvette #50

Opdatering 19.40:
Løbet har heldigvis været meget udramatisk hidtil, men Audi folkene fik kl. 19,38 gang i blodomløbet. Audi #3 valgte at overhale en konkurrent den forkerte vej rundt, og endte i dækmuren. Bilen er dog forholdsvis uskadt. Dog måtte køreren Romain Dumas rykke hele forenden af for at komme tilbage til pitten. Nu er det så først og fremmest et spørgsmål om at komme tilbage til pitten. Dernæst er der sket mere end blot 'kosmetisk' skade? Hjulophænget i højre side er knækket. Eneste positive i det - set med danske øjne - er at Tom Kristensen i bil henter en placering.

Bilen som Romain Dumas forsøgte at overhale kører også galt. #79 Porsche kører galt i Arnage og der bliver rapporteret om ild ved bagenden af bilen. Ild i motoren?

Opdatering 20.10:
En ny udfordring møder kørerne. Solen er ved at være så langt nede nu så skygger og skarpt lys direkte i øjnene presser kørerne yderligere. Samtidigt forsætter de to førende i GT Pro stadig deres indbyrdes duel.

Kort før timeskiftet må Audi #1 i pit og det giver føringen til Toyota der med deres nye hybrid bil for første gang fører Le Mans. Morgan Judd #24 er rykket op i Top 10 generelt. DeltaWing projektet kører stærkt når det kører. Flere pitstops har sat bilen langt tilbage, men tempoet i den er i hvert fald en GT bil værdig og måske mere.

Kl. 20.05 kommer der safetycar på banen. I Mulsanne Corner rammer Toyota #8 ind i Ferrari #81. Toyotaen vender rundt i luften, rammer asfalten med venstre side af bagenden af bilen og rammer dernæst ind i autoværnet. Ferrarien er ikke heldigere. Den vender rundt i luften og rammer ind i autoværnet liggende på hovedet - lige bagved Toyotaen. Begge kan heldigvis kravle tilsyneladende uskadt ud af bilerne. Anthony Davidson har det dog ikke godt og bliver øjeblikkelig tilset af lægestaben på stedet. Der er pt. forsat safetycar på banen og tilsyneladende i en længere periode.

Opdatering kl. 20.37
I safetycar periodoen er der en del der benytter sig af kørerskifte og pitstop.

Stillingen pt er:
LMP1:
Audi #1
Toyota #7
Audi #2
Audi #4
Lola B12-Toyota #12

LMP2:
Morgan-Nissan #35
Morgan-Judd #24
HPD Honda #44
Oreca-Nissan #48
Oreca-Nissan #26

GT Pro:
Corvette #74
Ferrari 458 #51
Porsche 911 #77
Corvette #73
Ferrari 458 #59

GT Am:
Corvette #50
Ferrari 458 #58
Porsche 911 #67
Porsche 911 #88
Ferrari 458 #61

Set med danske øjne er Tom K nu nummer 3 generelt, David Heinemeier Hansson nummer et i klassen og nummer 10 generelt. Jan Magnussen nummer 4 i klassen og nummer 32 generelt og endelig bil #99 som er sidst i deres klasse og nummer 54 generelt - og stadig i pit. Løbet ventes genoptaget tidligst kl. 21.15 grundet reperetioner og udbedring af skader på autoværn og dækmur.

Dons


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 17/06/12 - Le Mans - Le Mans
  • 6 danskere på Le Mans
  • Le Mans - Starten og den første time

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto