Citroën DS3 Cup   18/06/12

Drama og overraskelser i Citroën DS3 Cup’ens løb på Sturup banen
Man behøver ikke at tage til Frankrig og se Le Mans for at opleve motorløb med både drama og spænding. Lørdag d. 16. juni kørte Citroën DS3 Cup det tredje løb på Sturup banen i Sverige, og her var der både overraskelser og uheldige sammenstød.

Flere tusinde motorløbsinteresserede var mødt op til STCC motorløbet på Sturup banen i Sverige. Dagen startede med regn, men det klarede senere op, og publikum var underholdt fra først til sidst.

I det første heat i Citroën DS3 Cup’en gik det dramatisk for sig. Rasmus Klarskov, der fører serien efter at have vundet 3 heatsejrer i de første to løb, gled ud på den våde bane, men fuldførte dog uden at blive klassificeret. Første heat blev vundet af Torben Jørgensen.

Rasmus Klarskov startede fra en 10. plads i andet heat, kørte sig op og kæmpede om førstepladsen mod Martin Gøtsche. Men uheldet var ude og de kørte sammen. Begge fortsatte dog løbet. Martin Gøtsche måtte nøjes med en 9. plads, mens Rasmus Klarskov blev nr. 5. Claus Donnerstag, der lå nr. 3, inden uheldet mellem Rasmus og Martin, blev nr. 1 i andet heat.

”Jeg kæmpede virkelig i andet heat. Det var et stort øjeblik, og man kunne også mærke på publikum at de var underholdt under de to meget spændende heats”, siger en glad Claus Donnerstag.

Resultat Heat 1:
1. Torben Jørgensen
2. Martin Gøtsche
3. Lars Eegholm
4. Kenneth Thomsen
5. Claus Donnerstag
6. Jesper Gregersen
7. Freddy Petersen
8. Per-Arne Strand

Ikke klassificerede:
Michelle Gatting
Rasmus Klarskov
Jesper Ternvalt

Resultat Heat 2:
1. Claus Donnerstag
2. Lars Eegholm
3. Torben Jørgensen
4. Jesper Gregersen
5. Rasmus Klarskov
6. Kenneth Thomsen
7. Freddy Petersen
8. Michelle Gatting
9. Martin Gøtsche

Ikke klassificerede:
Per-Arne Strand
Jesper Ternvalt

Der resterer endnu 3 afdelinger som alle vil blive kørt i Danmark.

Citroën Danmark A/S


Læs mere om:
  • Sturup Raceway
  • 16/06/12 - Sturup Raceway - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto