CHGP   19/06/12

Legende kører legendarisk racer i København
CHGPRichard Attwood, en af motorsportens store historiske skikkelser, stiller op til Copenhagen Historic Grand Prix 2012.
Sammen med svenske Kennet Persson vil Richard Attwood køre en lige så legendarisk racerbil, FORD GT40 i Royal Pro/Am løbet, hvor også H.K.H. Prins Joachim og Kongen af Le Mans, Tom Kristensen, deltager.


(Foto: Flemming Jensen)

Legendarisk racerbil
FORD GT40 er bilen der ændrede motorsporten og dominerende på Le Mans 4 år i træk (1966 til 1969). FORD GT40 startede som en hævn på Enzo Ferrari, der i 1963 blankt afviste at sælge Ferrari til Henry Ford. Henry Ford blev fornærmet og indledte jagten på Ferrari.

Henry Ford ønskede en racerbil, der kunne fravriste Enzo Ferrari sportsvognstronen ved at slå Ferrari på den bane, hvor de havde vundet seks sejre i træk, Le Mans.

LOLA cars blev sat på opgaven og budget var ubegrænset.
Den sidste udvikling stod Carroll Shelby for i samarbejde med Richard ’Dickie’ Attwood. Begge var knyttet til udviklingsholdet i Slough uden for London.

’Dickie’ var blandt de første kørere, der deltog med den nye bil i 24-timers løbet på Le Mans i 1964. Bilen måtte imidlertid udgå efter at være gået i brand. Men i 1966 var FORD GT40 tilbage på Le Mans og var helt dominerende med en 1., 2., og 3. plads.

FORD havde vundet sportsvognstronen og sad solidt på tronen frem til 1969. Carroll Shelby og Richard ’Dickie’ Attwood havde udviklet en af de mest vindende GT biler nogen siden. Ferrari har ikke vundet på Le Mans siden.


Fra http://en.wikipedia.org/wiki/File:1965-05-23_18_Richard_Attwood,_Ford_GT.jpg
(Foto: Lothar Spurzem)

Legenden
Britiske Richard Attwood er en af motorsportens levende legender.

Richard Attwood startede sin karriere i 1960 hos Triumph og i 1964 fik Richard et F1 sæde for BRM, siden kørte Richard for både Cooper og Lotus. Richard ’Dickie’ Attwoods havde hurtigste omgangstid og opnåede en fornem 2. plads efter Graham Hill i Monacos Grand Prix i 1968.

I samme periode var såvel Grand Prix og Sportsvognskørere nationalhelte, deres ”on the edge lifestyle” var fascinerende, men desværre også bloddryppende, i 60ere betød næsten hver løbsweekend dødsfald blandt topkørerne på datidens farlige racerbaner.

I 1970 beviste Richard Attwood, at han var en sand mester. Richard Attwood vandt 24-timers løbet på Le Mans i en Porsche 917 Kurztail sammen med Hans Herman. Året efter blev det til en 2. plads.

Richard Attwood der blev 72 år i april i år er stadig aktiv inden for historisk motorsport.

CHGP


Læs mere om:
  • Fælledparken
  • 05/08/12 - Fælledparken - CHGP

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport