ALMS   06/08/12

Sammenstød kostede Jan Magnussen føring i mesterskabet
American Le Mans SeriesEt sammenstød i de afgørende minutter af sjette afdeling af den Amerikanske Le Mans Serie kostede Jan Magnussen og hans holdkammerat Antonio Garcia føringen i det hårde amerikanske mesterskab. Jan Magnussen i Corvette lå 20 minutter før afslutningen på tredjepladsen og jagtede Bergmeister i Porsche på andenpladsen, da de skulle overhale en langsommere bil med en omgang.

Men den langsommere bil overså Magnussen og et sammenstød var uundgåeligt. Magnussens Corvette fik ødelagt forhjulsophænget og måtte søge i pit og sluttede derefter på 13. pladsen, ti omgange efter Corvette Racings anden bil med Gavin/Millner. Dermed overtog de to føringen i mesterskabet med 13 point ned til Magnussen/Garcia, der nu indtager tredjepladsen.


(Foto: Richard Prince)

”Det er hårdt og tæt ræs i GT klassen og særligt i trafik, skal man kæmpe hårdt for placeringerne, hvis man vil være med fremme” fortæller Jan Magnussen. ”Jeg lå lige bag Bergmeister og var sikker på, at jeg også ville blive lukket med igennem, da vi skulle overhale den langsommere Porsche, men han trak ind og jeg kunne ikke undgå ham. Jeg er så ked af det på teamets vegne. Jeg havde en rigtig god bil, når først dækkene var varme og havde regnet med endnu en topplacering. Vi lå toer bag Porschen inden jeg skulle i bilen, men Garcia blev fanget af en langsom bil på vej ind i pitten. Det betød, at Gavin slap forbi os og senere Porschen og vi lå derefter treer. Men da først mine dæk kom op i temperatur, havde jeg en rigtig god bil og vi kan se tilbage på endnu et løb, som vi kunne have vundet, hvis ikke små ting igen havde ændret udfaldet drastisk for os”.

Næste afdeling i den Amerikanske Le Mans Serie afvikles på Road America den 18. august.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Mid-Ohio
  • 04/08/12 - Mid-Ohio - ALMS

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto