CHGP   07/08/12

Gearkasseproblemer ødelagde mulighed for dobbeltsejr
CHGPMikkel Mac deltog i weekenden i Copenhagen Historic Grand Prix sammen med resten af DTC-feltet. Fælledparken lagde ca. 2000m asfalt til de buldrende Camaro Cup racere, der i denne weekend kun dystede i disciplinen Super Pole. En svær disciplin hvor der ikke er plads til fejl, da man kun har en enkelt chance for at sætte en hurtig omgang.

Mikkel Mac viste allerede i tidtagningen lørdag formiddag, at han var tændt på at lave et godt resultat, da han kørte sin orange racer fra Fukamuni-Racing ind på 2. pladsen, under 1 tiendedel af et sekund fra Casper Elgaard der var hurtigst. Dette var dog kun begyndelsen på en fantastisk dag for Mikkel Mac. Da det hele skulle afgøres lørdag eftermiddag i den omtalte Super Pole, kørte Mac over målstregen i tiden 51,267sek, hvilket gav ham sejren i et ellers tæt og hårdt felt!

Søndag var en kopi af lørdagens program, og Mikkel var igen med fremme i tidtagningen. Han sluttede 2er, kun overgået af teamkammerat Kevin Magnussen, der gæsteoptrådte i klassen denne weekend. Til eftermiddagens Super Pole var Mikkel Mac tændt på at gentage successen fra om lørdagen. Dette skulle dog hurtigt få en ende, for allerede på opvarmningsomgangen kunne Mac konstatere, at bilens gearkasse havde en defekt, og kunne dermed ikke gå i 2. gear. Et gear der bliver brugt flittigt på banen i fælledparken. Teamet kunne intet stille op, og måtte lade Mikkel Mac trille ud på hans Super Pole omgang med kun tre gear.

Helt sensationelt formåede Mikkel Mac alligevel at sætte 3. bedste tid, kun overgået af Casper Elgaard og Kevin Magnussen. Skuffelsen lyste dog stadigt ud af Mikkel Mac efter løbet. ”Det er bare SÅ ærgerligt, jeg havde virkeligt sat næsen op efter at gentage min succes fra i går, og jeg er sikker på at Kevin og jeg kunne have kørt en 1-2 sejr hjem til Fukamuni-Racing.

Mikkel Mac ser nu frem mod Grand Prix Danmark på Jyllandsringen som Auto-G DTC gæster d. 24/25/26 August

Mikkelmac.com - presse


Læs mere om:
  • Fælledparken

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto