Special Saloon   21/08/12

Blandede bolcher!!!!
Team Vrå Auto Racing er til denne sæson blevet udvidet med yderligere en kører, Christian Vejby, og med ny sponsor (EXXO 9), er der kommet ny bemaling på bilerne, et ganske flot resultat – synes vi selv.

Åbningsløb på Jyllandsringen – ikke pointgivende, men vi skal gerne have det hele med.

Nille stillede med nyrenoveret motor, blot for at banke et ben ud af siden (næsten), så der røg heatene på Djursland.

Vejby kunne ikke få motoren til at gå rigtigt, den fik ligesom for meget benzin – motorstyring, tja måske. I første omgang afvist, da der ikke kunne findes fejl på denne, men en vanskelig manøvre at håndtere,- der skal holdes omdrejninger, ellers druknede motoren sig selv. – det sås tydeligt til træningen på Djursland – det skulle lige prøves om opløbssvinget kunne tages i 3. med nok omdrejninger – det kan man ikke!!!!

Samtidig var gearkassen ikke som den burde, men den erstatning der skulle komme fra Koed, blev selvfølgelig væk for fragtmanden, men katastrofen var ikke værre end, at den ”gamle” måtte tage en weekend mere. Det viste sig dog, at det kunne den ikke, så midt i heatet satte den sig fast i 3. gear. Nå så kører man så længe, at man tror man er sikker på de point, det nu engang kan give til mesterskabet. Men der er bare det ved det, at på Djursland får man kun point, hvis man ser det ternede flag – ØV ingen point alligevel.

Kiil har heldigvis kun haft småproblemer, men desværre i sådan et omfang, at det bliver for omstændigt at komme ind på her.


(Foto: Frederik Caludan TVA)

Efter en lang sommerpause, blev det endeligt Padborgs tur til at lægge asfalt til, hvilket blev en positiv oplevelse i forhold til før sommerferien. Nille sørgede for at kører stabilt, hvilket resulterede i en samlet 3. plads og et lille stykke sølvtøj til hylden – faktisk med samme score som Anders Christensen i sin hurtige Peugeot.

Kiil og Vejby misser hver et heat, og det koster på pointkontoen. Vejby var meget ærgerlig, da 1. heat mest var en ”fejl 40” af chefmekanikeren (også Vejby).

Men samlet set fik vi vist, at vi godt kan kæmpe med om 2. pladsen – sammensætningen: Corsa – Honda – Martin Vedel Mortensen har jo for længe siden vist, at 1. pladsen tilhører dem.

Vi glæder os nu til GP Danmark. Jyllandsringen er en bane vi godt kan lide, og især Christian plejer at gøre det godt her. Men det kræver at den motorstyring, der i skrivende stund er ved at blive monteret, virker i første forsøg, for Anders Christensen viste til Åbningsløbet, at det også er hans hjemmebane.

Vel mødt til et godt Grand Prix

Henning
TVA-Racing


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 26/08/12 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk