Formel Ford - DK   12/09/12

Dobbelt sejr til Formel Ford debutanter i Sverige
- for RSC Formel Ford
I første septemberweekend havde RS Competitions Formel Ford kørere, Niklas Dall Knudsen og Michael Markussen, igen taget turen til Sverige, denne gang til Sturup Raceway ved Malmø, for at samle point til det danske mesterskab. For Niklas og mekanikeren, Julian, blev det en meget hektisk opstart, da torsdagen og fredagens test bød på mere tid i pitten end på banen. Et teknisk problem, men som heldigvis blev løst til fredagens tredje sidste træning

Til lørdagens frie træning så det godt ud for debutant teamet, da Michael kørte hurtigste tid, mens Niklas var på fjerdepladsen. Imellem på 2. og 3. pladsen lå konkurrenterne fra Fluid Motorsport, der med stort kendskab til banen helt klart var vinderfavoritter. Dette kendskab udnyttede de da også i tidtagningen, hvorfor Michael og Niklas blev henvist til 4. og 5. pladsen.

Første heat, som også var lørdagens eneste heat, foregik fornuftigt, og Michael og Niklas forblev i toppen på 2. og 4. pladsen. Omgangstiderne rakte for Michael til en startplacering som nummer 2, lige ved siden af mesterskabskonkurrenten, Nicolai Sylvest. Niklas skulle starte fra 5. pladsen.

Til andet heat, som blev afviklet søndag formiddag, brugte kørerne det bedste, de har lært i deres fire år hos RS Competitions gokart afdeling. Michael kvitterede med at vinde heatet, mens Niklas på sine nye dæk, som han havde gemt fra tidtagningen, var super godt kørende. En lille berøring i starten gav dog desværre Niklas en tidsstraf på fem sekunder, og denne straf blev i Sverige vist med samme flag, som i Danmark betyder stop and go. Niklas tolkede derfor flaget som en stop and go og kørte fejlagtigt i pit. Imidlertid havde Niklas på banen, inden han kørte i pit, formået at køre heatets hurtigste tid, hvorfor han til tredje og sidste heat var sikret Pole Position.

Starten til sidste heat blev for de to RS Competition kørere ikke den bedste, men klasseoverhalinger fra begge gjorde, at de efter få omgange lå i spidsen som nummer 1 og 2. Med Niklas i føring med Michael lige bag sig så det ud til, at weekenden kunne slutte med succes, og føringen holdt lige til mål og sikrede Niklas den første og længe ventede sejr i Formel Ford.

Med et stolt og velfungerende team bag sig kunne Niklas og Michael træde op på podiet og modtage sine velfortjente pokaler.


RSC Formel Ford: Dobbelt sejr til Formel Ford debutanter i Sverige
(Foto: RSC)

Dermed er Michael Markussen tilbage i føringen i kampen om Danmarksmesterskabet og Niklas er rykket tættere på top 3 placeringerne.

Den 15. og 16. september går det allerede igen løs på Ring Djursland til 6. afdeling af Formel Ford Mesterskabet. Imens er teamchef, Robert Schlünssen i Frankrig med Junior kører, Jan Jønck, til sidste afdeling af Europamesterskabet i gokart for at kæmpe om en samlet top 3 placering.

RS Competition
Jannie Johansen


Læs mere om:
  • Michael Markussen
  • Niklas Dall Knudsen
  • Sturup Raceway
  • 02/09/12 - Sturup Raceway - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk