Citroën DS3 Cup   05/10/12

Mesterskabet i Citroën DS3 Cup afgjort ved målstregen
Vi skulle helt frem til årets sidste heat, før DS3 Cup-mesteren 2012 kunne fejres med champagne og kindkys. Inden weekendens afsluttende afdeling var tre kandidater i spil til mesterskabet efter en utroligt lige og spændende sæson.

Rasmus Klarskov satte dog to fede hjulspor under, hvem der skulle have årets mesterskabspokal med hjem med sejre i de to sidste afgørende heats. Forfølgerne åndede dog Rasmus tungt i bagkofangeren lige til målstregen blev krydset for sidste gang. Citroën DS3 Cup har nemlig udviklet sig til at byde på sprængfyldt action ved hver eneste race, og gennem sæsonen har mange forskellige kørere da også været på podiet.


Alle 12 heat i Citroën DS3 Cup 2012 bød på hårdt ræs og skarp konkurrence.

I den samlede stilling opnåede Rasmus Klarskov 226 point efter sejr i seks ud af i alt 12 heats. På 2. pladsen kom Torben Jørgensen med 216 point, og den sidste podieplads gik til Martin Gøtsche med 197 point.

Kiesa udfordrer talenterne

I 2013 bliver Citroën DS3 Cup mindst lige så spændende. Alt tyder nemlig på, at det franske felt bliver større end i år, og der vil være endnu bedre back-up fra Citroën

Og som et yderligere trækplaster vil den tidligere Formel 1 kører, Nicolas Kiesa, sætte sig til rette i racersædet i en Citroën DS3 racer i tre løb i 2013-sæsonen for at tage kampen op mod de store talenter, der bruger DS3 Cuppen som springbræt.

”Hele ideen med DS3 Cup er at give nye talenter chancen for at køre rigtigt racerløb til en overkommelig pris. Vi er meget begejstrede for dette års udgave og ser frem til at byde endnu flere talenter indenfor næste år, hvor jeg er sikker på, at Nicolas Kiesa vil blive en stor inspirationskilde”, siger marketingdirektør Jesper Kristoffersen fra Citroën Danmark.

Nicolas Kiesa ser også frem til næste års Citroën DS3 Cup:

”Serien bliver spændende at følge. Den kommende danske stjerne findes måske her i klassen. DS3 Cup’en er let tilgængelig og den bedste økonomiske mulighed for, at en kører kan få en konkurrencedygtig og moderne racerbil.”


Vinderen af DS3 Cup mesterskabet Rasmus Klarskov flankeret af nr. 2, Torben Jørgensen og nr. 3, Martin Gøtsche på sejrspodiet efter det afsluttende løb.

Enhver der drømmer om at springe i en køredragt og give den gas på motorbanerne kan følge med på hjemmesiden www.ds3cup.dk og se hvordan man kommer med i 2013.

Citroën Danmark


Læs mere om:
  • Martin Gøtsche
  • Rasmus Klarskov
  • Torben Jørgensen
  • Jyllandsringen
  • 30/09/12 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto