FIA WEC   13/10/12

Kvalifikationen på Fuji
World Endurance ChampionshipLørdagen på Fuji har været Toyota Racings dag. Først er de hurtigst i den 3. fri træning og senest er de hurtigst i kvalifikationen og indtager derfor pole position til morgendagens 6 timers world endurance championship løb.

Hurtigste tid i kvalifikationen var 1:27.499, sat i en Toyota TS030 – Hybrid. Efterfølgende kom de to Audi R18 e-tron quattro, med Audi 1 som den anden bil i forreste startrække, og herefter Audi nummer 2 som kommer til at indtage pladsen bag Toyota'en. Kvalifikationen i den bil blev kørt af Tom Kristensen.

Hurtigste rene Benzin LMP1er er Rebilions Lola B12/60 Coupé - Toyota kun 2,372 sekund langsommere end Toyotas Hybrid LMP1'er.

LMP2 klassen blev ikke overraskende domineret af Starworks Motorsport med deres HPD ARX 03b – Honda. Top-3 i LMP2 er fortsat stærk og der er lagt op til rigtig godt og meget tæt racerløb i morgen. Til gengæld er jeg lettere skuffet over resten af feltet, hvor langsommeste LMP er mere end 3½ sekund efter den hurtigste i klassen. Her er der alvorlig plads til forbedring.

GTE pro klassen blev igen en overraskelse, eller ? - Team Felbermayer Proton var hurtigst med deres Porsche 911 RSR (997). Teamet har helt overraskende været hurtigst i de fleste sessions. De efterfølgende var AF corse med deres Ferrari og herefter Aston Martin, som skuffer en anelse i denne kvalifikation.

GTE am klassen var det igen Labre Competition og deres Chevrolet Corvette C6-ZR1 der var hurtigst, efterfulgt af Krohn Racing.

Nu ser vi bare frem imod løbet som formodentligt bliver rigtig spændende.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport Infineon Team Joest
  • Fuji
  • 14/10/12 - Fuji - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto