Rally Monte-Carlo Historique   01/02/13

Fornem Monte-debut
Toni Hansen og Per Brodersen sluttede som nummer 19
MONACO, FREDAG: Det danske debutanthold i Rally Monte-Carlo Historique, Toni Hansen fra Horsens og Per Brodersen fra Lem, skabte en mindre sensation, da de med deres Audi 80 GLE fra 1979 besatte 19. pladsen i verdens største rally for historiske biler.

I løbets sidste døgn startede de som nr. 27 og kørte sig otte placeringer op, ikke mindst på de tre yderst krævende specialetaper i bjergene nord for Monaco natten til fredag.


Toni Hansen og Per Brodersen kører deres Audi 80 GLE op over det 1610 meter høje Col de Turini på sidste nat i i Rallye Monte-Carlo Historique på vej mod en slutplacering som nr. 19.

Dermed har de to rallykørere haft en debut, der lover godt for fremtidig deltagelse i løbet.

Bedste nordiske hold ser ud til at blive den tidligere svenske rallykonge Åke Andersson, der sammen med codriver Anna Sylvan kører i en Porsche 924 turbo fra 1979.

Rallye Monte-Carlo Historique sluttede fredag morgen i Monaco efter 3.300 kilometers kørsel på syv dage.

Mere om de andre danske deltagere, når officielle resultater kommer ind.


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  • 01/02/13 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk