Foråret: Solen skinner, motorerne brøler
Optakt til 2013
Den korte vinterpause er ved at være fortid. Lyden af de tre tests er forstummet, tilbage er bare en kort ventetid inden det går løs, for alvor, inden bilerne skal konkurrere gennem Albert Park i Melbourne. Det er sidste sæson med de nuværende regler, om et år er alting lavet om. Derfor kan man forvente en fortsættelse af sidste sæsons tætte opgør. Ingen revolutioner, kun udvikling.

Formel 1 2013 virker som en relativ sund sport. Årene med endeløse processioner er væk. årene med totalt forudsigelige resultater er væk. Og det uden at det er blevet russisk roulette. Løbene kan til tider være dramatiske og med spænding helt frem til de sidste omgange. Så på det plan er Formel 1 måske lige nu i en bedre tilstand end længe, eller nogensinde. I gamle dage, for 30, 40 år siden, var der måske nok en anelse mere variation i resultaterne og en anelse mere usikkert hvem der egentlig kom i pointene. Men årsagen dengang var egentlig ikke en større jævnbyrdighed, men mange flere mekaniske defekter. Og selvom resultaterne dengang måske nok kunne være lidt mere brogede end i dag, var det ikke nødvendigvis sådan at løbene var mere spændende. Mangen et løb i gamle dage, hvor pitstoppet endnu ikke var blevet opfundet, havde en spændende trediedel, en afgørende trediedel og en den sidste trediedel hvor bilerne jævnt fordelt rundt på banen alle bare var på vej mod mål og stort set kun fejl eller defekter kunne ændre på rækkefølgen.

Sporten er altså sund og rask, i al fald hvad det sportslige angår. Hvad angår økonomi og politik er det en anden historie, som altid har kørt sideløbene, men som altid har haft forbavsende lidt indflydelse på de sportslige kvaliteter.

Så hvad er forventningerne, og hvad er forhåbningerne. Det sidste er det nemmeste: En tættere kamp om VM end sidste år, og endnu flere spændende løb, hvor det langt inde i omgangene står uklart hvem der vil vinde. Og som verdensmester? En der har fortjent det. Og det er helt ærligt ikke så svært. Dybest set skal man vel tilbage til Phil Hill i 1961 for at finde en der ikke rigtig helt fortjente det jvf. sin kørsel, men blev det pga. dødsfald. Andre kørere har også haft heldet på deres side, men har alligevel, med deres indsats, gjort sig fortjent.

Ferraris nye hingst.
(Foto: Ferrari)

Forventninger er langt mere diffuse. Specielt efter vintertestene, hvor der ikke har været noget som helst, der minder om et klart billede. Det kunne tyde på alles kamp mod alle. Det gode ved jævnbyrdighed i bilerne, er at det i sidste ende kan betyde at køreren for alvor bliver den afgørende faktor. Se bare på sidste år hvor Ferrari aldrig havde den bedste bil, men på grund af jævnbyrdigheden i sæsonen alligevel havde chancen for VM indtil sidste løb, i kraft af Alonsos fantastiske sæson.

Samtidig har Pirelli lovet at de vil være lidt mere offensive i deres valg af dæk til de enkelte løb. Til de af løbene hvor de har offentliggjort deres valg af dæk, er der de fleste gange et spring på to mellem dæktyperne, således at det eksempelvis ikke er medium og hård, men blød og hård, der er med. Samtidig er dækkene ændret så de holder lidt længere på toppen, men tilgengæld bliver markant dårligere når de har toppet. Dette skulle give flere pitstops, hele sæsonen igennem.

Så det vi kan forvente er intens kamp om at være førerhund og flere pitstops. Det lyder alt sammen meget lovende.

Sidste år havde bilerne de ækle knækkede næser, i år har de fået mulighed at camouflere den knækkede næse, der rent faktisk stadig er der. Det har en række af teamsene benyttet sig af, og tak for det. Det er dog ikke alle der benytter den æstetisk korrekte mulighed - og man kan jo i sit stille sind håbe at de bliver straffet i resultaterne for deres manglende forståelse for at en racerbil også skal være pæn!

Ferrari og Williams har placeret frontvingerne således at deres biler i profil ser lidt ud som en amerikansk cocker, hvilket heller ikke er det kønneste, men ser man bilerne fra andre vinkler, ser de meget fornuftige ud. Og i virkelighedens verden holder en F1 racer sjældent stille så længe at man vil lægge mærke til den detalje.

Men, når alt kommer til alt er det ikke bilens udseende der afgør det. Og hvis bilerne er jævnbyrdige kan det måske i sidste ende være kørerne der afgør det. Det var lige før det skete sidste år. Red Bull havde, set over hele sæsonen, den bedste bil. Men den var ikke den bedste hele vejen igennem. Men til sidst vandt teamet og Vettel VM for tredie år i træk. Alonso var uden tvivl den stærkeste kører sidste sæson, og et VM til ham, havde været en af de få gange hvor køreren var den altafgørende forskel. Ret skal være ret, der var nok ikke mange andre end Alonso der kunne have hentet sølvmedaljer i den Ferrari.

Men hvis kørerne er i fokus, hvem er så de stærkeste? Det er jo en af charmerne ved Formel 1 i øjeblikket. Der er så mange talenter og dygtige kørere. Det kan godt være at kombinationen af Ferrari og Michael Schumacher var overlegen på alle fronter for en 10 - 12 år siden, men helt ærligt, så var den samlede talentmasse heller ikke voldsom lige de år.

Hamilton er det nye indslag hos Mercedes
(Foto: Mercedes)

Anderledes er det i dag, hvor de talenterne faktisk har en lille smule svært ved helt at trænge igennem, fordi de etablerede sidder så relativt tungt på det hele. Alonso, Webber, Vettel, Hamilton, Rosberg, Raikkonen, Button har alle vundet løb og er klar til flere. Massa er den eneste i de store teams, som der stadig må hænge et par spørgsmålstegn over. Derudover har Sergio Perez og Romain Grosjean fået racerskoene indenfor i de store teams. Også Pastor Maldonado har vist hurtighed, men manglede sidste år stabiliteten. Derudover har vi talenter som Hülkenberg og di Resta. Jo, der er mange potentialer i sporten i øjeblikket.

Men mest sulten er Fernando Alonso. Sidste år kom han så tæt et VM, uden at være i besiddelse af den bedste bil, at det helt sikkert har gjort ond på den tidligere mester. I 2013 behøver han vel næppe heller den bedste bil for at muligheden for VM, og det gør ham farlig. Samtidig er det ved at være mange år siden han hentede sine to mesterskaber, og han er i den grad på jagt efter endnu et trofæ. Han vil gerne være en Ferrari-verdensmester.

Mindre sulten må man forvente Sebastian Vettel er. Succes mætter. Uanset hvor begejstret man virker, vil der altid snige sig en snert af ligegyldighed ind. Og i en sæson, hvor man kan forvente at niveauet er højt, men ensartet er der ikke en bils overlegenhed til at beskytte ham. 2012 var ikke hans bedste år, men det var heller ikke nødvendigt. Så tæt som Formel 1 er blevet er en god stime nok.

Mark Webber har også engang haft en god stime. Det var bare ikke nok for ham. For det var på tidspunkter hvor Sebastian Vettel havde en hel god sæson, og så er der ikke meget at stille op. Man skal ikke underkende Webbers talent. I en anden tid, kunne han have været en af dem der slap ud af karrieren med en enkelt titel på cv’et. Mark Webber har ikke superstjerne niveau, men han ligger på niveauet lige under. Og derfra kan man godt vinde et verdensmesterskab. Problemet for Webber er nok i virkeligheden mængden af talent, for der er rigtig mange kørere i Formel 1 i øjeblikket, der er bedre end han er. Men mens andre typisk fader lidt når de har rundet 35, så er australieren en mand af den støbning der muligvis bare bliver bedre og bedre. Kørere som Damon Hill, Nigel Mansell og Mario Andretti vandt alle deres ene titel efter de havde passeret 35.

Red Bull har beholdt sin knækkede næse
(Foto: Getty Images/Ker Robertson)

Hos McLaren har de den rutinerede Button og den unge Perez. De skal begge to bevise en hel masse i 2013. Jenson Button har haft en meget lang karriere med op pg nedture og et verdensmesterksb i en mærkværdig sæson. At han kan vinde er der ingen tvivl om, men hvilken hylde han egentlig hører til på, har altid været svært at afgøre. Det virker sommetider som om han ikke selv kan bestemme sig for om han bare er god, eller om han er rigtig god. Nu skal han være de brede skuldre hos McLaren efter at Hamilton er smuttet. Det er nu han for alvor skal træde i karakter, vise han kan være den samlende kraft i et team. Ham der driver det hele videre.

Perez skal på sin side først og fremmest bevise at den virkelige Perez ikke er ham der sluttede 2012, men ham der flere gange kom på podiet og pressede de mere etablerede kørere. Han skal bevise at McLaren så rigtigt da de overså Hülkenberg og di Resta. Og enten består han, eller også kan finde en ny bil næste år.

Lewis Hamilton har forladt de trygge rammer og bevæget sig ud i den store verden, hvor han nu skal køre for Mercedes sammen med Nico Rosberg. Opgaven er klar, han skal være bedre en Rosberg. Det forventes at Hamilton bliver centrum hos Mercedes. De sidste par sæsoner har bilen ikke været noget at råbe hurra for, men den har været lovende i vinterens tests. Så måske kan de alligevel blande sig lidt mere i topkampen end sidste sæson.

Nico Rosberg skal på sin side bevise hvad han egentlig kan. I 2010 forventede alle at han ville blive jordet af Michael Schumacher, men det blev han ikke. Men Schumacher var også gammel og ikke længere den samme, som dominerede Formel 1 for ti år siden. Nu bliver Rosberg matchet mod en af de klareste stjerne på Formel 1 himlen i øjeblikket. Forventningen er at Hamilton klarer sig bedst. Så succeskriteriet for Rosberg er faktisk bare at være tæt på, både hvad angår tider, resultater og i den samlede stilling.

Hos Lotus er det Kimi Raikkonen, der selv mener at have styr på det. Og det har han sikkert. År 2 efter comeback’et skal helst blive bedre end år 1, som jo i sig selv var ganske godt. Raikkonen er hurtig og så er han fuldstændig ligeglad med at alle andre tænker om ham. Han kører ikke Formel 1 fordi han vil have sin plads i historiebøgerne, men fordi det er det han vil med sit liv lige nu. Og som han selv sagde sidste sæson, så er det kun VM der i virkeligheden tæller for ham. Kan han så blive verdensmester? Selvfølgelig kan han det, hvis bilen er med ham og tingene flasker sig, kan han sagtens vinde et VM igen.

I søsterbilen sidder Romain Grosjean stadig, på trods af alle uheldene sidste sæson. Han er formentlig blevet klogere - han har helt sikkert fået bud på at blive det. Og talentet fejler såmænd ikke noget. Der skal dog stadig ske en udvikling og alt taget i betragtning så havde Grosjean en god sæson sidste år, det skal han have igen i år.

Den italienske tyr, har en pæn lige tud.
(Foto: Getty Images/Ker Robertson)

I resten af feltet er der tre interessante kørere. Der er Pastor Maldonado hos Williams. Sidste år gik han glip af mange point på grund af tåbeligheder, hvis han kan lægge dem bag sig, samtidig med at bilen måske er lidt bedre, kan det blive til en ganske interessant sæson. Der Paul di Resta hos Force India og der er Nico Hülkenberg hos Sauber. Sidste år var de to teamkammerater og ret jævnbyrdige. I år sidder de så i hver deres bil er det er måske meget sundt for dem. For dem afhænger det hele af hvordan bilen er i forhold til de forreste. Kan de være med i front, eller bliver det hægtet af.

Derudover finder man den tilbagevendte Adrian Sutil, der nok skal gøre en god indsats, men sikkert uden at kunne måle sig helt med de øvrige.

I den bagerste del af feltet har vi først Toro Rosso, der med sidste års kørere Ricciardo og Vergne, der begge gjorde det fornuftigt og det vil de sikkert fortsætte med. Begge bliver vurderet for deres potentiale til på sigt at afløse Mark Webber. Har de ikke det potentiale bliver de sikkert begge strittet ud når sæsonen er slut, uanset hvordan de ellers har klaret sig.

Og så kommer Marussia og Caterham. Det er svært at forestille sig de to teams gøre markante fremskridt den kommende sæson. Charles Pic er rykket til Caterham, men kørerne kan næppe gøre meget forskel. Bilerne kommer til at agere bundpropper sæsonen igennem. Men som altid, en eller anden skal jo komme sidst - og de andre teams må være glade for Marussia og Caterham, thi de sørger for at ingen andre får lidet attråværdige sidsteplads.

Martin Møller-Thomsen