DM Rally   18/03/13

Sæsonstart er lige op over
Kim Madsen og Line Lykke Jensen er klar til DM 1
Det har været en hektisk uge for Slagelse-teamet som optakt til den kommende weekends sæsonstart i DRC (Danish Rally Championship). Bilen er blevet fintrimmet og dekoreret, og herudover har teamet afholdt et arrangement for alle sponsorer, som fik mulighed for at tage den nydekorerede Peugeot 306 Maxi nærmere i øjesyn. Umiddelbart herefter har Kim og Line prøvekørt bilen ved et testarrangement i Nykøbing Falster.


Maxien i aktion ved rallytesten i Nykøbing Falster
(Foto: Viggo Johansen)

Sponsorer til rallyaften hos Peugeot Slagelse
“Det er i år lykkes at forlænge aftalerne med vores faste sponsorer, og herudover er nye også kommet til. Vi prøver at gøre meget for at de får noget ud af deres sponsorat i form af arrangementer, oplevelser og muligheden for at netværke”, udtaler Kim Madsen. De fleste af teamets sponsorer var da også mødt frem, da teamet i den forgangne uge blev inviteret til rallyaften hos hovedsponsoren Peugeot Slagelse.


Sponsorarrangement hos Peugeot Slagelse
(Foto: Viggo Johansen)

“Shake-down” gennemført
Maxien er netop blevet prøvet af til rallytesten i Nykøbing F. "Vi fik kørt den udmærkede prøve igennem seks gange, og fik gjort nogle mindre justeringer undervejs. Line fik kørt de første kilometer i bilen, og vi fandt hurtigt ind i en god rytme. Vi er nu klar til at få nogle DM-point kørt på kontoen”, lyder det optimistisk fra Kim og Line.


Kim Madsen og Line Lykke Jensen - nyt makkerpar i dansk rallysport
(Foto: Viggo Johansen)

Wikinger Rally som snerally?
Wikinger Rally køres i den kommende weekend med base i Süderbrarup, lidt syd for den danske grænse. Traditionen tro køres første afdeling af DRC sammen med det tyske mesterskab. Spørgsmålet er hvor meget sne og is der kommer til at drille kørerne. Ihvertfald ser vejrudsigten ikke særlig forårsagtig ud, men rallykørere er som de fleste ved vant til masser af udfordringer!

Kim Madsen Motorsport
Henrik Bülow Andersen


Læs mere om:
  • Kim Madsen
  • Schleswig
  • 23/03/13 - Schleswig - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk