Lørdag d. 6 og søndag d. 7 april lagde Ikast gokartbane asfalt til 1. ud af
de i alt 8 afdelinger af det danske mesterskab i gokart for Rotax klasserne.
Her deltog den kun 11 årige jyde, Frederik Vesti med stor succes.
Frederik har i vinterperioden været på 2 træningsture til Italien for at
opbygge sin form og hurtighed i gokarten frem mod den kommende sæson,
hvilket skulle vise sig at give pote.
Frederik Vesti skal i sæsonen 2013 forsat køre ved det prestigefyldte team
RS-Competition, som i sæson 2012 var en stor faktor for Frederiks konstante
top placeringer i Rotax mini, hvilket også endte ud i en samlet 2. plads i
DM á point med nummer 1.
Fredagen op til løbet stod på træning, hvor Frederik i samtlige træningspas
var hurtigst af de i alt 19 kørere. I nogle af træningerne var han hurtigere
med op til et halvt sekund. Lørdag formiddag blev der igen kørt træning, før
det over middag gik løs med den meget vigtige tidtagning. Frederik
udnyttede sin hurtighed og satte sig på poleposition, og skulle derfor
starte de 6 følgende heats fra allerforreste startrække.
Lørdag eftermiddag gik det løs med heats. I første heat ud af de i alt 3 om
lørdagen, måtte Frederik se sig passeret af konkurrenten Nicklas Manager og
derfor tage sig til takke med 2. pladsen. Derfra så Frederik sig ikke
tilbage, og vandt med god stil over samtlige konkurrenter i de efterfølgende
2 heat om lørdagen. Dette var i sig selv et fantastisk resultat af den
første dag, da teamet hele dagen led under motorproblemer.
Søndag stod på en kort warm-up, 2 heat og den alt afgørende finale.
Frederik var hurtigst i den korte warm-up. I første heat måtte Frederik,
ligesom dagen forinden, se sig passeret af hans hurtige konkurrent Nicklas
Manager og igen køre i mål som nummer 2. Frederik satte turbo på og vandt
efterfølgende pre-finalen og finalen med maner. Frederik opfylder dermed
sine egne forventeringer og indtager 1. pladsen i det samlede mesterskab.
Næste gang det går løs, er d. 12-13-14 april, hvor Vesti skal køre med i
første afdeling af DM i den noget mindre klasse Cadett junior, hvor der
bliver kørt på små karter med mindre motorer. Her er konkurrencen endnu
hårdere.
Vesti Motorsport ser frem til sæson 2013 hvor der i alt skal køres løb 21
weekender.
Vesti Motorsport Læs mere om: Frederik VestiMidtjysk Karting Bane, Ikast |