- og også sejr til den danske Aston Martin Dagen idag bød på det forløsene øjeblik hvor den internationale endurance serie kørte sit første løb. Det hele foregik på Silverstone i England. Det var også i dag vi skulle være vidner til det første reelle opgør imellem Audi og Toyota, og lad mig med det samme fortælle at den drabelige duel udeblev.
Toyota havde sat sig på den første startrække, og derudfra var forventningerne selvfølgeligt tårnhøje til et godt og ikke mindst spændende racerløb, men skuffelsen indfandt sig hurtigt, da Toyota nærmest ikke havde noget som helst at skyde med. Den speed vi så fredag, udeblev i dag. Til gengæld kunne Audi holde det høje tempo hele vejen, og fremfor en duel imellem Audi og Toyota, kom det til at handle om en ren duel imellem de to Audier.
Det svingede hen over løbet, hvilken af de to Audier der førte, men det afgørende stik blev taget af Allan Mcnish kun 4 minutter fra slut af løbet, hvor han i en ren overhaling kørte forbi holdkammeraterne, og dermed sejrede han i Audi R18 e-tron quattro med nummer 2 sammen med Tom Kristensen. Audi nummer 1 havde tilsyneladende en defekt på hybridsystemet der gjorde at den ikke ydede optimalt.
Der er ikke nogen tvivl om at vi med rette kan være væsentligt skuffede over Toyota’s performance i dag. De er ikke engang i næheden af at konkurrere med Audi. Lad os håbe på at Toyota meget snart finder 2013 modellen af deres TS030 frem, og at den har væsentlig mere speed, for ellers bliver 6 timers løber på Spa- Franchorchamps om få uger ’ a walk in the park’ for Audi.
Rebellin Racing, vil jeg ikke sige skuffe, men en ren benzin bil kan fortsat bare slet ikke være med, det er fortsat faktum. Rebellion Racings LOLA B12/60 Coupe bidrog dog stadig til underholdningen for tilskuerne. Bilen lyder helt fantastisk, for den har stadig den skarpe racerlyd som tilskuerne aldrig får nok af.
LMP2 klassen var spændende hele vejen, og OAK Racing med Olivier Pla, David Heinemeier Hansson og Alex Brundle, var som forventet med i fronten af feltet hele vejen. Teamet arbejde godt og det resulterede i en flot 2. plads. Teamet var under voldsom konkurrence det sidste kvarter, hvor det flere gange skiftede imellem 2. og 3. pladsen, men det endte med en 2. plads.
Det var Delta-ADR der sejrede og Greaves Motorsport med deres Zytek Z11SN – Nissan som kom ind på 3. pladsen. Det interessante er at det er tre forskellige chassiser på de tre første pladser i LMP 2 klassen, men alle kørte med samme motor.
Den store skuffelse i klassen stod Lotus for med deres nye T128. Den er på ingen måde race klar. Bilen er hverken stabil eller hurtig, så der ligger rigtig mange værksted/udviklings timer foran Lotus teamet, inden de skal køre på Spa.
GTE Pro klassen blev en spændende forestilling, hvor Aston Martin Racing trak det længste strå. Det var bilen med nummer 97 der vandt, og det var kørerne Darren Turner, Stefan Mücke og Bruno Senna der gjorde det hårde arbejde. Bilen på 2. pladsen var AF Corses Ferrari 458 Italia efterfulgt af endnu en Aston Martin.
Lidt skuffende var det som at Porsche AG Team Mantheys helt nye fabriks Porsche 911 RSR (997), ikke helt kunne levere den forventede speed. Den er dog ikke håbløst nede, som eksempelvis Toyotas LMP1’er. Men der skal stadig findes noget mere fart, hvis de skal være med helt fremme om nogle uger på Spa.
GTE Am klassen var også rigtig god, set med danske øjne, for her sejrede Aston Martin Racings Aston Martin Vantage V8 med nummer 95, med Allan Simonsen, Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen. En fantastisk sæsonstart for det danske team.
De næste pladser i GTE Am klassen blev besat af Larbre Competition og 8Star Motorsports, men de sidste 10 minutter af dette løb blev bestemt ikke udramatiske.
Larbre Competitions Chevrolet Corvette C6-ZR1 havde over længere tid jagtet 8Star Motorsports Ferrari 458 Italia, og 5 minutter før det ternede flag faldt er Corvetten helt oppe bag Ferrarien, og under en indbremsning til et sving rammer Corvetten og laver en skade på Ferrarien. Meget besynderligt bliver Larbre Competitions ikke straffet for den handling, og de vinder dermed 2. pladsen, samtidig bliver 8Star Motorsports Ferrari så skadet at den er nødt til at køre de sidste omgange med meget reduceret fart.
Udefra set lignede det en episode som skulle føre til en straf overfor Larbre Competition, men straffen kom bare ikke.
Nu er første løb overstået med en overlegen sejr til Audi. Næste gang hele feltet er på banen, er den 4. maj på Spa-Francorchamps.
Resultatet fra Silverstone:
|
Plc |
# |
Kl. |
Team |
Bil |
Omg |
Diff |
|
1 |
2 |
LM P1 |
Audi Sport Team Joest
|
AUDI R18 e-tron quattro |
197 |
|
2 |
1 |
LM P1 |
Audi Sport Team Joest |
AUDI R18 e-tron quattro |
197 |
3.462 |
3 |
8 |
LM P1 |
Toyota Racing |
TOYOTA TS030 - Hybrid |
196 |
1 Omg |
|
4 |
7 |
LM P1 |
Toyota Racing |
TOYOTA TS030 - Hybrid |
196 |
1:04.556 |
5 |
12 |
LM P1 |
Rebellion Racing |
LOLA B12/60 Coup |
193 |
4 Omg |
6 |
13 |
LM P1 |
Rebellion Racing |
LOLA B12/60 Coup |
190 |
7 Omg |
|
7 |
25 |
LM P2 |
Delta-ADR |
ORECA 03 - Nissan |
184 |
13 Omg |
8 |
24 |
LM P2 |
OAK Racing
|
MORGAN - Nissan |
183 |
14 Omg |
9 |
41 |
LM P2 |
Greaves Motorsport |
ZYTEK Z11SN - Nissan |
180 |
17 Omg |
|
10 |
49 |
LM P2 |
Pecom Racing |
ORECA 03 - Nissan |
179 |
18 Omg |
11 |
35 |
LM P2 |
OAK Racing |
MORGAN - Nissan |
179 |
10.415 |
12 |
47 |
LM P2 |
KCMG |
MORGAN - Nissan |
179 |
1:23.802 |
|
13 |
26 |
LM P2 |
G-Drive Racing |
ORECA 03 - Nissan |
176 |
21 Omg |
14 |
97 |
LM GTE Pro |
Aston Martin Racing |
ASTON MARTIN Vantage V8 |
171 |
26 Omg |
15 |
71 |
LM GTE Pro |
AF Corse |
FERRARI F458 Italia |
170 |
27 Omg |
|
16 |
99 |
LM GTE Pro |
Aston Martin Racing |
ASTON MARTIN Vantage V8 |
170 |
12.589 |
17 |
92 |
LM GTE Pro |
Porsche AG Team Manthey |
PORSCHE 911 RSR (997) |
170 |
1:21.706 |
18 |
51 |
LM GTE Pro |
AF Corse |
FERRARI F458 Italia |
170 |
1:49.123 |
|
19 |
95 |
LM GTE Am |
Aston Martin Racing
|
ASTON MARTIN Vantage V8 |
169 |
28 Omg |
20 |
91 |
LM GTE Pro |
Porsche AG Team Manthey |
PORSCHE 911 RSR (997) |
168 |
29 Omg |
21 |
50 |
LM GTE Am |
Larbre Competition |
CHEVROLET Corvette C6-ZR1 |
166 |
31 Omg |
|
22 |
81 |
LM GTE Am |
8Star Motorsports |
FERRARI F458 Italia |
165 |
32 Omg |
23 |
96 |
LM GTE Am |
Aston Martin Racing |
ASTON MARTIN Vantage V8 |
165 |
25.744 |
24 |
88 |
LM GTE Am |
Proton Competition |
PORSCHE 911 GT3 RSR |
165 |
54.463 |
|
25 |
57 |
LM GTE Am |
Krohn Racing |
FERRARI F458 Italia |
164 |
33 Omg |
26 |
76 |
LM GTE Am |
IMSA Performance Matmut |
PORSCHE 911 GT3 RSR |
163 |
34 Omg |
27 |
45 |
LM P2 |
OAK Racing |
MORGAN - Nissan |
154 |
43 Omg |
|
28 |
61 |
LM GTE Am |
AF Corse |
FERRARI F458 Italia |
139 |
58 Omg |
29 |
32 |
LM P2 |
Lotus |
LOTUS T128 |
113 |
84 Omg |
30 |
21 |
LM P1 |
Strakka Racing |
HPD ARX 03c - Honda |
55 |
142 Omg |
|
31 |
31 |
LM P2 |
Lotus |
LOTUS T128 |
44 |
153 Omg |
|
= med danske kørere
Vejgaard
Læs mere om: Silverstone14/04/13 - Silverstone - FIA WEC - FIA VM |