1600 Challenge   28/04/13

Weekendens tal: 14
Weekenden 20.-21. april rullede hjulene endelig igen under Jens Jensen i Yokohama 1600 Challenge. De lange vintermåneder var blevet brugt på at forberede sig grundigt forud for sæsonen, og analysere hvor der kunne findes forbedringer i omgangstiderne.

Vejrguderne viste sig fra sin gode side hele weekenden med flot solskin. Det var dog lidt koldt i morgentimerne med is på bilruderne, men solstrålerne fik hurtigt varmet asfalten op.

Lørdag morgen var det tid til træning. Teamet kunne konstatere at alle vinterforberedelserne havde båret frugt. Allerede i træningen, kørte Jens faktisk de bedste omgangstider at han nogensinde havde kørt på Ring Djursland.


(Foto: Denner Photo)

Forud for kvalifikationen lavede teamet nogle små setup ændringer på den blå Peugeot 106 Rallye, som hurtigt viste sig at give masser af ekstra fart i bilen. Det gav bilen meget mere greb ud af svingene med setup ændringerne på bilen.

Der blev klippet næsten 0,7 sekunder af tiden fra træningen, og resulterede i 14. position i kvalifikationen. Der kunne sansynligvis have været klippet endnu mere af tiden, hvis der ikke var kommet gult flag de sidste 5 minutter af kvalifikationen. Men med en så stor forbedring af tiden, kunne teamet kun være fuldt ud tilfredse.

Søndag morgen skulle heat 1 køres. Det blev til en halvdårlig start for Jens Jensen, men efter en længere Safety Car periode var overstået, lykkedes det at genvinde noget af det tabte, bl.a. med en overhaling på næstsidste omgang, for at tilbageerobre 14. pladsen, som derved også blev startplaceringen til heat 2.

Søndag middag gik starten på heat 2. Endnu engang blev starten middelmådig, men det var måske godt det samme, da der var tumult mellem 3 biler længere fremme i feltet. Heldigvis kunne Jens klare sig igennem uden at blive ramt, eller ramme noget. Herefter var der 15 omgange, hvor jagten gik ind på de forankørende. Det blev til flere gode overhalingerne, men desværre havde han tabt så meget tid på første omgang, da han blev fanget bag en af de skadede biler, at yderligere avancement ikke var muligt. Slutresultatet blev til 14. pladsen. En placering der endnu engang blev vundet på næstsidste omgang.


(Foto: Denner Photo)

I Danmarksmesterskabet lykkedes det at køre ialt 14 point på kontoen. Så man kan vist roligt sige at weekendens tal var 14.

"Jeg er meget glad for, hvordan at hele weekenden gik," opsummerer Jens

"Jeg var sikker på at jeg kunne forbedre mine tider, men at det skulle blive med så meget, er jeg lidt overrasket over. Jeg ved endda at der havde været yderligere tid at hente. Men jeg skal arbejde på mine starter. Der er jeg stadig lidt for venlig, og ender med lukke for mange forbi, ned mod sving 1 - selvom jeg egentlig kommer ok væk fra startgridden." slutter Jens

Næste løbsweekend bliver 15.-16. juni på Jyllandsringen. Teamet lærte rigtig meget mht. setup'et på bilen på Ring Djursland, som forhåbentlig kan tages med videre til Jyllandsringen, selvom det er en hel anden type bane. Men teamet er fortrøstningsfuld, for at kunne finde lignende forbedringer der.

Jensen Racing


Læs mere om:
  • Jens Jensen
  • Ring Djursland
  • 21/04/13 - Ring Djursland - 1600 Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk