Scirocco R-Cup   06/05/13

En perfekt start for Nicolaj Møller Madsen
Scirocco R-Cupi hans første sæson i Volkswagen Scirocco R Cup
For den unge danske kører, Nicolaj Møller Madsen, er det den første sæson i Volkswagen Scirocco R Cup. I sit første løb opnåede han en andenplads i Junior Cup og en fanstatisk 6. plads i det samlede resultat.

Weekenden startede med vanskelige vejrforhold, der påvirkede alle deltagerne. Så de fleste af kørerne - og dermed også Nicolaj Møller Madsen - brugte den frie træning til at lære banen at kende. Efter de første 45 minutters session, sluttede den unge chauffør på en 20. plads.


(Foto: Natascha Theisen)

Kvalifikationen til sæsonens første løb, startede ved middagstid om lørdagen, hvorefter alle kørerne skulle deltage i selve løbet lørdag eftermiddag. De 45 minutters kvalifikation startede også under våde forhold. For Nicolaj Møller Madsen gik denne session perfekt, og han kunne parkere sin Volkswagen Scirocco R på tredje startposition på grid.

Det første løb i sæsonen startede om eftermiddagen lørdag, hvor banen allerede var tør. Efter en hård kamp over 11 omgange, sluttede den unge danske kører på en 6. position i det samlede resultat, og på andenpladsen i "Junior Cup".
"Jeg er virkelig tilfreds med det resultat, at slutte på 6. pladsen, og at jeg fik andenpladsen i Junior Cup", fortalte Nicolaj Møller Madsen efter løbet og tilføjede "Jeg syntes det har været en god start på sæsonen. Men jeg har også brug for at lære en masse. For mig er det første gang, jeg kører en forhjulstrukken bil, og jeg er også først ved at lære "push to pass" systemet. Ikke desto mindre opnåede jeg et godt tempo, især i vådt føre."


(Foto: Natascha Theisen)

Nu ser danskeren frem til de næste to runder - Løb 2 og 3 - på "Red Bull" Ring i Østrig.
"Denne bane er ny for mig, men jeg tror vi har tempoet. Mit mål der vil være, at vinde Junior Cup Challenge", slutter han.

Løb 2 og 3 vil blive kørt fra 30.05. til 02.06.


Nicolaj Møller Madsen
(Foto: Natascha Theisen)

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • 04/05/13 - Hockenheim - Scirocco R-Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk