For anden gang i træk kom den danske trio Christoffer Nygaard, Kristian Poulsen og Allan Simonsen på podiet i FIA World Endurance Championship. Dette betyder at trioen fører GTE am klassen, når vi ser dem ved 24 timers løbet på Le Mans. Den danske trio startede sæsonen med at vinde løbet på Silverstone, og denne gang kom de på andenpladsen på Spa-Francorchamps. Efter et løb der ikke var helt problemfrit.
På vej imod en podie plads (Foto: Aston Martin Racing)
Det var ikke teknikken der drillede de tre, med derimod en LMP bil der ramte den danske Aston Martin Vantage GTE, så den spandt af banen. Christoffer Nygaard fik dog standset bilen inden den ramte noget, og han kom tilbage på banen med et større tidstab. Set ud fra denne situation, er andenpladsen en fantastisk præstation af de 3, som nu sigter imod en top placering på Le Mans.
Nygaard, Poulsen og Simonsen (Foto: Aston Martin Racing)
stillingen i FIA Endurance Trophy for GTE-Am-Teams:
1. Young Driver AMR/Aston Martin Racing (#95 Aston Martin Vantage GTE), 44 pts.
2. 8Star Motorsports (Ferrari), 40 pts
3. Larbre Competition (Corvette), 33 pts
Vejgaard
Læs mere om: Allan SimonsenChristoffer NygaardKristian PoulsenSpa-Francorchamps04/05/13 - Spa-Francorchamps - FIA WEC - FIA VM |