24H Series   06/07/13

Michelle Gatting og Team Heino Frederiksen kører 24 timers løb
i Barcelona til september
Team Heino Frederiksen er meget stolte af at kunne byde talentet Michelle Gatting velkommen på holdet til 24 timers løbet i Spanien. Det bliver en kæmpe udfordring for holdet, som bl.a. har deres erfaring i den hjemlige DEC-liga. 24 timers løbet er en meget stor og ufordrende opgave, og derfor er det godt for teamet at have en kører som Michelle Gatting med på holdet.

Michelle er 19 år og aktuel i Europa - bl.a. deltager hun netop nu i den tyske Volkswagen Scirocco R-Cup, hvor hun senest sluttede 2’er ved løbet i Østrig. På trods af Michelle’s unge alder har hun en fantastisk karriere bag sig, og startede allerede med at eje sin egen udendørs kart da hun var blot 9 år gammel. Derudover har Michelle været Danmarksmester 2 gange, årets bilsportstalent 2011 og rookie of the year i Formel Ford. Til teamets fordel, har hun også erfaring fra 12 timers løbet på den legendariske bane Sebring i USA.


Michelle Gatting
(Foto: Jesper Giørtz-Behrens)

Michelle Gatting har allerede testet teamets Porsche 996 GT3 tilbage i maj-måned og viste, som forventet, gode takter i bilen.

”Løbet skal køres for at få erfaring med bilen, og langdistance løb. Bare at gennemføre et 24 timers løb er en stor sejr, så dette tror jeg skal være mit og teamets første mål,” siger Michelle og slutter, ” I et 24 timers løb, bliver man virkelig udfordret til grænsen, og jeg tror det bliver rigtig spændende.”


(Foto: 24hoursbarcelona.com)

24 timers løbet bliver kørt 6-8. September i Barcelona på Formel 1-banen Catalunya og der er i skrivende stund over 70 biler tilmeldt – bilerne spænder over Ferrari, Porsche, Aston Martin, BMW, Audi R8 m.fl.


Teamets Porsche 996 GT3
(Foto: Jesper Giørtz-Behrens)

Team Heino Frederiksen er allerede nu ved at klargøre bilen og forberede sig til løbet så der er størst mulige chancer for succes.

Jesper Giørtz-Behrens


Læs mere om:
  • Michelle Gatting
  • Circuit de Catalunya
  • 08/09/13 - Circuit de Catalunya - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk