Mark Webber der i øjeblikket er på kontrakt hos Red Bull Racing, må sandsynligvis vente til næste år med at teste den nye Porsche LMP1 bil.
Det er en detalje i hans kontrakt der bestemmer det. Hvis da ikke at den kan ændres. Mark Webber må skyde en hvid pil efter at køre komme ud at teste i den nye Porsche LMP1 der allerede har haft en enkelt funktionstest. Mark Webbers kontrakt med Red Bull Racing binder ham til teamet og mindst ligeså meget Nissan og dets luksusmærke, Infiniti.
Havde kontrakten kun været med Red Bull Racing, kunne der måske dispenseres efter en forhandling, men da Nissan er seriøst involveret i Le Mans projekter, vil man ikke lade Mark Webber hjælpe konkurrenten før.
Hos Porsche er man selvfølgelig ærgerlig over de kontraktlige forhold, men forventer ikke at Red Bull/Nissan/Infiniti konstellationen giver sig. Så indtil videre går man ud fra at Mark Webber først er til rådighed efter 1. januar 2014.
Porsche har for øvrigt testet på Eurospeedway Lausitzring i denne uge, og som sædvanligt er der ikke undsluppet de mindste oplysninger herfra.
Dons
Læs mere om: Mark WebberPorsche Motorsport |