ALMS   13/08/13

Jan Magnussen kom tættere på mesterskabet
American Le Mans SeriesJan Magnussen og Antonio Garcia sluttede på en andenplads på Road America og er nu blot seks point fra de førende i ALMS-mesterskabet.

Regnen silede ned over Road America op til sjette afdeling af årets ALMS-mesterskab, men klog dækstrategi og effektivt pitstop var med til at sikre Corvette #3 en andeplads.

Antonio Garcia kvalificerede lørdag den gule Corvette til P2, og således kunne Jan Magnussen søndag eftermiddag lokal tid starte løbet fra forreste del af feltet.

"Det var en svær start, for det havde regnet, så banen var våd, men ikke så våd, at dækkene kom op og arbejde 100 procent. Så balancen i bilen var langtfra super til at begynde med," forklarer Jan Magnussen.

"De fleste trak fra os i starten, så vi tabte nogle placeringer, men så virkede det som om, at alt begyndte at virke, og jeg fandt farten i bilen. Det næste problem blev valg af dæk, for selvom jeg kunne mærke, at grebet blev bedre, var banen stadig våd mange steder, og jeg gruede virkelig for, hvad der blev besluttet inde i pitten," fortæller racerkøreren.

"Heldigvis var der et andet team, som skiftede fra våde til tørre dæk før os, og det var tydeligvis en forkert beslutning. Så vi ventede, og da jeg endelig fik tørre dæk på, var det på det helt rigtige tidspunkt,"

Løbets helt store øjeblik skete imidlertid da begge Corvette Racings biler holdt stille i pitten under førebytte, dækskifte og brændstofopfyldning cirka halvvejs i løbet. Da Antonio Garcia kørte ud på banen, blev syvendepladsen med ét vekslet til en føring, mens Corvette #4 rykkede op fra en ottendeplads til en andeplads!

"Det er første gang, jeg har oplevet et pitstop, der havde så massiv en indflydelse på stillingen i løbet," siger Jan Magnussen.

Konkurrencen fra den førende Viper GTS-R #91 var dog hård, og i bestræbelserne på både at spare brændstof og køre stærkt måtte Antonio Garcia se sig nedsendt til en andeplads, hvorefter der blev sendt en safety car på banen under gult flag, hvilket fortsatte til løbets afslutning.

"Det er svært at sige, hvad der ville have været sket, hvis ikke det gule flag kom frem dér sidst i løbet. Vi var langt nede i brændstof, men alle havde en fornemmelse af, at den førende Viper var endnu tættere på at løbe tør," forklarer Jan Magnussen.

"Men selvom en andenplads langfra er det optimale, var det lidt en lettelse for teamet at få safetycar-bilen på banen. Så var andenpladsen trods alt sikret, og dermed også nogle gode point til mesterskabsstillingen."

Antonio Garcia og Jan Magnussen sluttede således sjette afdeling af American Le Mans Series på næstbedste podium, og for første gang i lange tider var alle Corvette Racings kørere samlet til pokaloverrækkelsen, da Oliver Gavin og Tommy Milner sluttede på en tredjeplads i søsterbilen, Corvette #4.

Oliver Gavin og Tommy Milner fører nu GT-kørernes mesterskab, mens Jan Magnussen og Antonio Garcia fortsat ligger treer — men nu blot seks point fra de førende.

Jan Magnussen Racing


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Road America
  • 11/08/13 - Road America - ALMS

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto