Dennis Lind var suverænt hurtigst, da Auto-G DTC kørte de to første træninger ved næstsidste afdeling på den norske bane Rudskogen.
Til trods for at han ikke tidligere har kørt på banen, endte Dennis med at være 1,3 sekund hurtigere end nummer to, den norske mester Marius Nakken. De to træninger blev afviklet netop inden solnedgang på den flotte norske bane, der skærer sig igennem de norske fjelde og har en forskel på 40 meter mellem højeste og laveste punkt.
Dennis Lind var hurtigste kører i de første træningspas (Foto: Jan Kaiser)
”Det er en af de sjoveste og fedeste baner jeg har kørt på” sagde Dennis Lind efterfølgende. ”Der er så mange fede sving og jeg fik hurtigt et godt flow, som jeg så bare arbejdede videre på. Vi prøvede lidt ændringer på bilen undervejs og alt gik bare vores vej. Jeg nød det på banen og teamet leverede en god bil, men at jeg var så meget hurtigere end nummer to, havde jeg ikke regnet med”.
Team DMD
Jan Kaiser
Læs mere om: Dennis LindRudskogen Motorsenter15/09/13 - Rudskogen Motorsenter - DTC |