Scirocco R-Cup   18/09/13

Tilfredsstillende resultat for Nicolaj Møller-Madsen på Oschersleben
Scirocco R-CupOgså på Oschersleben kunne den unge dansker slutte løbene i top 5. Med 2 fjerdepladser sikrede han sig vigtige points især til Junior Cuppen i Scirocco R-Cup mesterskabet.
Her er han nu på andenpladsen.

I kvalifikationen sluttede Nicolaj Møller-Madsen på fjerdepladsen til det syvende løb i sæsonen, som skulle afvikles senere lørdag eftermiddag. Nicolaj Møller-Madsen fik en god start og havde ingen problemer i at følge med de tre kørere foran ham. Desværre fik han et teknisk problem med hans Scirocco, som forhindrede ham i at lægge pres på de forankørende. Han kunne dog holde sin placering og sluttede løbet på fjerdepladsen.


(Foto: Natascha Theisen)

"Jeg er lidt skuffet for jeg havde rigtig god fart i bilen og havde muligheder for at slutte på podiet. Desværre fik jeg et problem med bilen. En af bremseklodserne knækkede så bilen bremsede hele tiden. Trods problemerne vandt jeg Junior Cuppen i dag." sagde Nicolaj Møller-Madsen efter løbet.

Løb nummer otte i denne sæson, skulle køres søndag formiddag. Her startede Nicolaj Møller-Madsen som nummer 5. Og igen fik han en god start. Efter hård kamp med et par konkurrenter, nåede Nicolaj Møller-Madsen op på tredjepladsen. Men landsmanden Kasper H. Jensen havde en ide om at ville på podiet. Det kom han ved at overhale Nicolaj Møller-Madsen efter en tæt kamp sidst i løbet.


(Foto: Natascha Theisen)

"Det var et virkelig godt race. Jeg var i nogen rigtig gode og hårde dueller med de andre. Desværre var mine dæk ikke nye, så jeg måtte bruge min 'Push-to-pass' funktion noget oftere end ellers. Kasper havde bedre dæk end jeg og kunne presse mere på, til sidst kunne jeg ikke holde ham bag mere. Men en generel fjerdeplads og en andenplads i Junior Cuppen er helt fint." sagde altså Nicolaj Møller-Madsen efter løbet søndag.


(Foto: Natascha Theisen)

Alt i alt var Nicolaj Møller-Madsen tilfreds efter weekendens løb på Oschersleben, hvor både farten og præstationen var rigtig god.
"Det er første gang at jeg kører her. To fjerdepladser er ok. Jeg havde god fart i bilen og var i stand til at vise at jeg sagtens kunne kæmpe med konkurrenterne hvoraf mange har mere erfaring end jeg har. Jeg er glad for at være på andenpladsen i Junior Cuppen, så nu er det kun et eneste mål tilbage i finalen på Hockenheim - nemlig at vinde Junior Cuppen. Chancen er der stadigvæk."


(Foto: Natascha Theisen)

Og føromtalte finale køres om små 4 uger på Hockenheim i weekenden d. 18. - 19. oktober.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Oschersleben
  • 15/09/13 - Oschersleben - Scirocco R-Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk