Special Saloon   26/09/13

Claus Christensen vil slutte sæsonen af med manér
I weekenden slutter sæsonen for Claus Christensen. Den århusianske racerkører er for sidste gang i denne sæson til start på de danske racerbaner i Special Saloon Car-klassen, og finalen kommer til at foregå på FDM Jyllandsringen – den bane, hvor han ved sidste måneds Grand Prix satte en ny banerekord for klassen.

”Det er min plan at slutte sæsonen af med manér og vise, at Aquilaen og jeg er den hurtigste kombination herhjemme,” siger Claus Christensen. Og skulle muligheden byde sig, så vil han gøre sit til at erobre mesterskabet i klassen for prototyper.


Der var ny banerekord ved seneste start på FDM Jyllandsringen
(Foto: CC RACING)

”Jeg er i den situation, at jeg ikke selv kan køre mesterskabet hjem. Hvis jeg ikke havde mistet et heat på Ring Djursland, så havde omstændigheder været anderledes, for så kunne jeg selv have kørt titlen hjem. Nu afhænger udfaldet også af, hvordan mine konkurrenter placerer sig, men jeg hænger bare i og ser, hvad det sker. Det skal i hvert fald ikke herske nogen tvivl om, at jeg vil gøre det bedste, jeg kan.”

Samme indstilling gælder for det mekanikerteam, som skruer på den Valvoline NextGen-dekorerede Aquila. Der er blevet arbejdet på at klargøre bilen siden det sidste løb på Ring Djursland.

”Sidste gang var der en konkurrent, som kørte op bag i mig i forbindelse med en rullestart, så vi har været i gang med at reparere bl.a. glasfiber, diffuser og det ene hold baglygter, fordi de var blevet beskadiget,” siger Claus Christensen. ”Men vi bliver klar.”

Claus Christensens program ved finalerunden består af en træning, en tidtagning og et løb lørdag, mens søndagen byder på to løb.

CC RACING


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 29/09/13 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk