DTC   28/09/13

Dennis Lind hurtigst forud for finalen
DTC - Danish Thundersport ChampionshipDennis Lind var hurtigste mand, da der lørdag blev kørt træning og kvalifikation i Auto-G DTC på Jyllandsringen forud for finaleløbet, der afvikles over to heat søndag.

Kun 20-årige Dennis Lind, der stiller til start for Team DMD, kæmper med den tidligere Le Mans vinder John Nielsen om årets mesterskab. Forud for morgenens to løb, fører Dennis Lind med 14 point, hvis man, som reglementet foreskriver, fratrækker de to køreres dårligste resultater. Med 20 point for en sejr er der fortsat 40 point på spil, så intet er afgjort endnu. Dagens kvalifikation er for de otte hurtigste ikke gældende som startplacering, da de søndag formiddag skal køre Super Pole, hvor de får en flyvende omgang til at sætte en tid, der vil afgøre startplaceringen til første løb.


(Foto: Jan Kaiser)

Så selvom dagens hurtigste tid ikke giver andet end retten til at være sidste kører ud til Super Pole, vakte den dog glæde hos Dennis Lind og Team DMD.

”Selvom tiden ikke tæller til mere, end vi er kommet med i top otte, så er vi alligevel rigtig glade” sagde Dennis Lind efterfølgende. ”Det er altid rart at vide, at vi er hurtigst og vi har farten og det er godt for moralen på holdet, hvor gutterne knokler fra morgen til aften. Nu ved vi, at vi har farten, så hvis vi ikke fejler i morgen, så skulle vi kunne tage pole position og så må derefter tage tingene som de kommer”.

John Nielsen satte næstbedste tid, foran den norske mester Marius Nakken og med den firedobbelte DTC mester Casper Elgaard på fjerdepladsen.


Dennis Lind
(Foto: Jan Kaiser)

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Jyllandsringen
  • 29/09/13 - Jyllandsringen - DTC
  • Yokohama DM finalen - Kvalifikation

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk