Int. Touringcar   01/10/13

Nyt fra de danske kørere i Thailand
I Thailand har de lige startet deres sidste halvdel af løbs året, og i den forgangne weekend var Thomas Raldorf ude og køre Thailand Touring Cars i 1500 klassen.

Thomas Raldorf jagter sin 8. titel som Thailandsk mester siden 1998, og inden weekenden lå han på en samlet 3. plads i mesterskabet, så målet var klart, hvis han skulle have en chance for at vinde sit 8. mesterskab.
Hvis han ikke vinder begge løb eller får en topplacering altimens den førende i mesterskabet Khun Kajohnsak får problemer, vil det ikke være muligt at blive mester da han ligger foran med 17 point.

Thomas kørte sig til en andenplads i kvalifikationen så mulighederne for et godt resultat i det første løb så ud til at være gode.

Det blev et meget tæt løb mellem Thomas og den anden kører, Khun Hathai, som lå nummer 2 i mesterskabet, de havde begge samme mål for weekenden. der blev lagt ud med lidt skiftende føring imellem de to konkurrenter, men det lykkedes får Thomas at finde et hul og kunne nu køre fra Khun Hathai, da han fik lagt lidt afstand ned til ham, kunne han holde føringen hjem og vandt således det første løb i weekenden.

Undervejs i første løb satte Thomas også den hurtigste tid og skulle derfor starte fra Pole placeringen i weekendens andet løb.

Da kørerne rullede ud til starten begyndte det at regne og mens at de ventede på at starten skulle gå, begyndte det at regne meget. Da Thomas i Thailand gerne bliver kaldt for "The Rain Master" var det ikke svært at se ham smile meget stort inde i bilen da starten skulle gå.

De første 2 omgange blev der kørt hurtigt, men der blev ikke presset for meget fra Thomas side, det gik ikke at lave fejl og sætte det hele over styr. Da han fik lidt luft satte han tempoet op og åbnede en føring på 300 m. ned til nummer 2 og kørte derefter resten af løbet i et tempo, hvor afstanden til nummer 2 forblev den samme og han kunne køre weekendens anden sejr sikkert hjem.

Khun Kajohnsak sluttede weekedens løb som nummer 5 og 3 - Khun Hathai sluttede som nummer 2 i begge løb.

Stillingen i mesterskabets top 3 er nu:
1. Khun Kajohnsak 66 point
2. Thomas Raldorf 60 point
3. Khun Hathai 59 point

Der er 2 løb tilbage i mesterskabet og 27 point at køre om så alt er muligt for alle 3 kørere i toppen af mesterskabet.

Sidste løbsweekend, hvor begge løb skal køres, bliver den 23.-24. november på Bira banen der ligger udenfor Pattaya.

Du kan følge Thomas og hans Team CEA Racing på deres facebook side, søg efter CEA Racing.

Anders Majgaard og Flemming Heegaard er også med i team CEA Racing når de kører i Thailand, så disse 2 kørere kan også følges på CEA Racing's facebook side.

De tre CEA Racing kørere skal i denne weekend deltage i Thailand Super Series, hvor Anders og Flemming skal køre i deres Super 1500 Production cars og Thomas skal køre i sin Subaru Impreza i Supercar Klassen.

Thomas Raldorf


Læs mere om:
  • Thomas Raldorf

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk