DTC   20/12/13

Next Generation hos FP Racing
DTC - Danish Thundersport ChampionshipPå et autoværksted i udkanten af Fredericia som tilfældigvis tilhører ejeren af FP Racing, Freddy Petersen, præsenterede man i aftes FP Racings sammensætning for 2014 sæsonen.
Og den er ganske interessant. Hele 4 nye kørere skal repræsentere FP Racing i den kommende sæson. Og de er alle meget unge, men det har et bestemt formål pointerede Freddy Petersen ved præsentationen.

FP Racing kom lidt sent i gang med DTC sæsonen i 2013. Til gengæld havde man fået fat i en de unge danske talenter til at køre teamets Camaro racer i DTC serien. Mikkel C. Johansen skabte efter lidt tilvænning ret hurtigt flotte resultater i DTC serien. Det blev således til en sejr på Rudskogen banen i Norge samt en lang række andre topplaceringer og sammenlagt en syvendeplads.

Det gav blod på tanden hos teamet der så ideen med at lade unge talenter komme til. De nuværende kørere i DTC eller rettere nogen af dem har en fødselsattest der ikke er ny mere. Næste generation skal til og her kunne Freddy Petersen sammen med resten af FP Racing teamet torsdag aften præsentere teamets 4 nye kørere. Man har lavet aftale med Nicholai Eberhard, Jesper K. Egebart, Martin V. Jensen og Michael Markussen.


Teamejer og -chef Freddy Petersen sammen med hans nye kørere(Foto: Motorsporten.dk)

Disse 4 unge kørere skal nu skoles til at kunne håndtere de store tunge og til tider vanskelig kørte DTC racere. Fordelen er at bilerne er så godt som ens. Kun skallen varierer, ellers er teknikken helt ens i bilerne. Til gengæld er de både store og tunge, men har en stor og kraftig V8 motor og eftersigende næsten ingen bremser, så det bliver rigtig spændende.

Der var et stort antal mennesker til stede ved præsentationen af 2014 teamet, heriblandt var en både konkurrent og kollega i form af John Nielsen. Han udtrykte stor respekt for det initiativ som Freddy Petersen og teamet har fået stablet på benene allerede nu. John Nielsen gav Freddy Petersen ret i at der er flere af de nuværende kørere som nok ikke holder ret mange flere sæsoner, og de nye kørere skal være klar til at tage over.

Freddy Petersen og baglandet er klar. Kørerne er klar, nu mangler man bare leveringen og klargøring af de resterende biler, så er man fuldt klar til den kommende 2014 sæson der starter i slutningen af april.

Dons


Læs mere om:
  • Jesper K. Egebart
  • Martin V Jensen
  • Michael Markussen
  • Nicholai Eberhard
  • Team FP Racing

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport