Niklas Voetmann, Voetmann Racing, er 17 år gammel og bor til dagligt i Gjern.
Teamet består udover Niklas af hans far Claus Voetmann, der fungerer som både teamchef og
mekaniker.
Niklas startede med at køre motorsport i 2009, hvor han deltog i Rotax Challenge. Allerede første
sæson kom der pokaler på hylden, og endnu flere fulgte sæsonen efter, deriblandt en 3. plads i
klubmesterskabet 2010.
(Foto: Voetmann Racing)
2011 skiftede han op i Rotax Junior klassen. Det blev til 3 meget hårde sæsoner, som var en
kombination af hård kørsel fra konkurrenterne og tekniske problemer på materiellet. Alligevel viste
Niklas god fart, når alting spillede.
2012 sæsonen var ikke noget at skrive hjem om. Et forkert valg af chassis mærke, gjorde at første
halvdel af sæsonen ikke gav noget som helst resultatmæssigt. I anden halvdel af sæsonen købte
teamet et andet brugt chassis, som det straks gik bedre med, men der var løbet kørt med hensyn til
mesterskaberne.
2013 var den nok bedste sæson for teamet. Efter problemerne i 2012 havde teamet købt et helt nyt
chassis, og det gav virkelig pote. Klubmesterskabet og Kart Cup Nord mesterskabet blev vundet af
den unge kører, samt en 4. plads i det Nordiske mesterskab, og adskillige topplaceringer i Rotax
Junior DM.
(Foto: Voetmann Racing)
Efter de mange sæsoner i gokart, har teamet valgt at skifte til asfaltbanesporten i 2014. En Suzuki
Swift Sport, som tidligere er blevet kørt af Tommy Nygaard og Nicki E. Kristensen er blevet
indkøbt, og er nu i gang med at få den helt store klargøring forud for sæsonen.
Målet for 2014 er at lære så meget som muligt i de nye udfordringer i asfaltbanesporten, samt
kæmpe med om Rookiemesterskabet.
Niklas Voetmann bruger det samme startnummer i Yokohama 1600 Challenge, som i gokarttiden –
nemlig nummer 46.
Kørerforeningen Gr. N Yokohama 1600 Challenge JJ Media Læs mere om: Niklas Voetmann |