Alle rykker en plads Daniel Ricciardos Red Bull racer er fundet at have forbrudt sig mod det tekniske reglement i Formel 1. Dermed er det blevet diskvalificeret fra løbet, og alle der sluttede bag Ricciardo rykker en plads frem. Red Bull har allerede meddelt at de appellere dommen. Den korte version af hvad der skete er, at Ricciardo brugte for meget brændstof. Der er indført en grænse på at man i løbet aldrig må bruge mere end 100 kg i timen. Altså ikke at gennemsnittet skal være 100 kg, men maksimalt forbrug skal være 100 kg. En teknisk regel der skal øge incitamentet til at lave brændstoføkonomiske motorer. Men også en meget teknisk regel, der kun kan eksistere fordi man har mulighederne for konstant at overvåge bilerne.
Men historien er lidt længere end som så. Red Bull havde hele tiden lidt problemer med den standardmåler de har fået udleveret af FIA. Der var afvigelser på hvordan den målte, mellem de forskellige træninger. Den blev derfor skiftet, men dette gav heller ikke tilfredsstillende målinger. Teamet blev derfor bedt om at skfite tilbage til den første måler. Dette valgte teamet ikke at gøre. I stedet valgte de at bruge deres egen måler.
Undervejs i løbet var tekniske delegerede fra FIA ikke tilfreds med brændstofforbruget hos Red Bull. De vurderede det til at være højt. Dette gav de teamet besked om, således at de havde mulighed for at rette ind. Dette valgte teamet ikke at gøre.
Riccardio på vej mod diskvalifikation. (Foto: Red Bull )
Så dybest set giver det to brud på reglerne til Red Bull. Dels har de valgt ikke at køre med den udleverede sensor, dels har de (i følge FIA's back-up sensor, der ikke var erstattet), brugt for meget brændstof.
Dette øgede brændstof forbrug har naturligvis givet Ricciardo en fordel i kampen med Magnussen, specielt de gange hvor danskeren kom lidt for tæt på. Om det i virkeligeden ville have ændret på resultatet er jo langt fra sikkert. Men selv hvis det havde, havde der næppe været tale om mere end et par pladser.
FIA sagde op til starten på sæsonen at der ville være nul-tolerance overfor overtrædelser af brændstofbegrænsningen. Det har de så demonstreret i dag.
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om: Albert Park16/03/14 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1 |