Karsten Olsen, Omotorsport, bor til dagligt i Låsby, med hans kæreste Lisbeth og hans 2 børn Marcus og Mathias. Kæresten Lisbeth og mekanikerne Tom Mikkelsen og Brian Johannesen (som også er konkurrent ude på banen) indgår som en fast del af teamet i 2014. Karsten startede med at køre folkeræs i 1996, hvor han deltog på grusbanerne rundt i Danmark.
I 1999 valgte han dog at tage en pause som aktiv kører, og i stedet blev han racermekaniker hos Valvoline DTC Racing Team, som havde Jørgen Weinreich og Michel Nykjær som kørere.
Banerne trak dog så meget i Karsten, at han skiftede tilbage til selv at køre folkeræs igen et par år senere.
I 2006 faldt valget på Rallycross, og der blev investeret i en Honda Civic 1,6 vtec Gruppe N racer.
2006 var et læreår, men de to efterfølgende sæsoner blev det til henholdsvis en 4. plads og en 2. plads i DM.
Karsten Olsen (Foto: Denner Photo)
2009 valgte teamet dog at tage en pause, og i stedet fokusere på at komme tilbage endnu stærkere i 2010, hvor teamet havde købt en anden Honda Civic som Søren Lyck netop havde kørt Danmarksmesterskabet hjem i. Satsningen resulterede da også i DM bronze, som blev forbedret til DM sølv i 2011.
Endnu en pause blev indlagt i 2012, hvor Karsten i stedet hjalp førnævnte Søren Lyck som mekaniker i Rallycross.
Begge havde dog mod på lidt andet i 2013, så da Søren begyndte at bygge en racerbil til baneløb, valgte Karsten at hoppe med på samme vogn. Dog en nemmere løsning, da han købte en tidligere løbsvindende Peugeot 207, som allerede havde kørt i Yokohama 1600 Challenge.
Allerede første weekend havde Karsten masser af fart i bilen, på trods af det lidt uvandte underlagt. Allerede i heat 2 ved Åbningsløbet på Ring Djursland holdt han på Pole Position, og da weekenden var omme, kunne han skrive de 2 første top 10 placeringer på kontoen.
Karsten Olsen (Foto: Omotorsport)
Herefter fulgte flere weekender af samme slags. Også i Rookiemesterskabet gik det forrygende. Karsten lå foran i mesterskabet i stort hele sæsonen, men en frygtelig finaleweekend på Padborg Park fjernede enhver mulighed for at stå på øverste trin. Det blev dog til en 3. plads i Rookiemesterskabet, men også samtidig 9. plads i DIF Danmarksmesterskabet.
”Målet for sæson 2014 er at gennemføre alle heat og kvalificere bilen i top 8 hver gang - og helst i den sjove ende. Når så målflaget bliver passeret for sidste gang i år må vi se hvor langt det har bragt os, men drømmesenariet må blive en top 5 som vi var SÅ tæt på sidste sæson. 2013 var et utrolig lærerigt år hvor rigtig mange ting lykkes, men samtidig lavede vi også nogle svipser med hensyn til opsætningen, de skal fjernes for at kunne begå sig der hvor gassen virkelig brænder fandt vi ud af” slutter Karsten Olsen.
Karsten Olsen beholder startnummer 9 i Yokohama 1600 Challenge 2014.
Kørerforeningen Gr. N Yokohama 1600 Challenge JJ Media Læs mere om: Karsten Olsen |