SportsCar Championship   29/04/14

Den danske Porsche-racerkører Michael Christensen vil tilbage på podiet
- når TUDOR-serien kører race på Laguna Seca i weekenden
Efter et kort og intenst byløb på havneområdet i Long Beach vender makkerparret Michael Christensen og Patrick Long tilbage til en permanent racerbane, når fjerde runde af TUDOR United SportsCar Championship flages grønt på Laguna Seca lørdag den 4. maj

Efter at have vundet 12-timers løbet på Sebring, og scoret en femteplads i Long Beach, vil de to fabrikskører i den hvide Porsche 911 RSR med startnummer #912 tilbage på det eftertragtede præmiepodie.

”Det bliver et svært racerløb, der i de to timer løbet strækker sig over, kræver det optimale af os og vores team Porsche North America. Konkurrencen i dette års GTLM-klassen er uhyggelig tæt, og selv bittesmå fejl kan betyde tab af flere placeringer,” fortæller Michael Christensen forud for løbet, der køres på endnu en legendarisk amerikansk racerbane.


Michael Christensen.
(Foto: Porsche PR)

”Det bliver mit første besøg på Laguna Seca, men jeg ved fra Jan Magnussen, at det er en rigtig herre-racerbane, hvor farten er høj, men overhalingsmulighederne begrænset. Samtidig skal vi vælge den rigtige løbsstrategi, hvilken altid er en udfordring i et uforudsigeligt motorløb,” forklarer Michael Christensen der gerne vil hjemtage en pokal mere.

”På Long Beach havde vi ikke helt fart nok til at kunne udfordre de forreste. Nu når vi er tilbage på en større og hurtigere racerbane forventer jeg vores Porsche (911 RSR, red.) igen vil være konkurrencedygtig, og det skal vi udnytte til at konsolidere os i toppen af mesterskabet,” slutter Michael Christensen.

Michael Christensen og Patrick Long er på tredjepladen i mesterskabet med 86 point, kun fire point efter den førende BMW-duo.

Michael Christensen
www.michaelkchristensen.com


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Laguna Seca
  • 04/05/14 - Laguna Seca - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto