Diverse   28/05/14

Midsommerløbet - Tidsplanen
Nu er det endelig blevet tid til en tur i bakkerne. Danmarks mest kuperede asfaltbane Ring Djursland byder på en række spændende løbsklasser, hvor der er masser af race i vente. Det spænder lige fra de toptunede Special Saloon biler samt Yokohama SuperCup til de lynhurtige Formel Ford racere og så de altid underholdende Legend Cars

Skulle det ske at Kristi Himmelfartsferien trækker i langdrag i familiens skød, så er det godt at der er en flot race weekend i sigte på Ring Djursland.

Lørdagen byder først og fremmest på anden afdeling af Danish Endurance Championship, hvor de tre klasser føres af Ice Tech Racing i Ferrari 458, HM Motorsport i Peugeot RCZ og Team Gånsager i Suzuki Swift. Desuden krydres lørdagen yderligere med både træning og kvalifikationskørsler til søndagens mange løb.

Den spektakulære Legend klasse har skiftet rundt på topplaceringerne efter deres hårde tur i Mindeparken, føringen er indtaget af Kasper H. Jensen (157p.) foran mesterkabsforsvarende Kenneth Jensen (132p.) og den unge Frederik Nymark (123p.).


Legend Cars er altid en publikumsvenlig klasse.
(Foto: Motorsporten.dk)

Af de to Yokohama klasser er det fra 1600 klassen Morten Jespersen (58p.) som ligger i spidsen foran Ole Petersen (45p.) og Jonas Lynge (37p.). I SuperCup klassen ligger Martin Andersen (75p.) i toppen af mesterskabet foran Nicki E. Kristensen (64p.) og Mikel B. Johnsen (56p.)


Yokohama SuperCup i bakkerne.
(Foto: Motorsporten.dk)

I de hurtige Formel Ford racere føres mesterskabet flot an af Frederik Schandorff (68p.) og han følges af Jan Jønck (43p.) og Nicklas Ingemann (42p.) - I Zetec cuppen ligger Kevin Suenson (68p.) foran Keld Danefred Nielsen (61p.).

De buldrende og brummende Special Saloon klasser er opdelt i fem klasser og de føres af: #203 Christian Vejby (61p.), #350 Martin Andersen (36p.), #404 Mikkel O Pedersen (72p.) og #502 Claus Christensen (51p.)


Den store brogede Special Saloon klasse.
(Foto: Motorsporten.dk)

Citroën DS3 Cuppen havde et lidt magert deltagerantal til åbningsløbet, grundet tidens mange konfirmationer og det gav mange kørere et "startforbud" fra hjemmefronten, det håber vi ikke gentager sig i denne weekend, for det er en ganske fin klasse, hvor der kan ventes en masse spændende kampe om de gode placeringer.

Midsommerløbet - Lørdag den 31. Maj 2014

Kl. Klasse / Event Kørsel Tid
07.15 Alle (Ikke Legend) Førermøde
08.00 DEC Kvalifikation 50 min
08.55 Formel Ford Træning 20 min
09.15 Citroën DS3 Cup Træning 20 min
09.35 Special Saloon Car Træning 15 min
09.55 Yokohama 1600 Challenge Træning 20 min
10.20 Yokohama Super Cup / DS3 Kvalifikation 20 min.
10.45 DEC Opstilling 15 min
11.00 DEC Løb 240 min
15.10 Special Saloon Car Kvalifikation 15 min
15.35 Formel Ford Kvalifikation 20 min

Midsommerløbet - Søndag den 1. Juni 2014

Kl. Klasse / Event Kørsel Tid
07.15 Alle (Ikke DEC) Førermøde
08.00 OK Mobil 1 Legend Cup Træning 10 min
08.15 Yokohama 1600 Challenge Kvalifikation 20 min
08.40 Yokohama Super Cup / DS3 Løb 1 15 min + 1 omg
09.10 OK Mobil 1 Legend Cup Kvalifikation 20 min
09.35 Special Saloon Car Løb 1 18 min + 1 omg
10.05 Formel Ford Løb 1 15 min + 1 omg
10.30 Yokohama 1600 Challenge Løb 1 15 min + 1 omg
10.55 OK Mobil 1 Legend Cup Løb 1 15 min + 1 omg
11.25 Yokohama Super Cup / DS3 Løb 2 15 min + 1 omg
11.50 Pause
12.10 Special Saloon Car Løb 2 18 min + 1 omg
12.40 Formel Ford Løb 2 15 min + 1 omg
13.05 OK Mobil 1 Legend Cup Løb 2 15 min + 1 omg
13.35 Yokohama 1600 Challenge Løb 2 15 min + 1 omg
14.05 Yokohama Super Cup / DS3 Løb 3 15 min + 1 omg
14.30 Formel Ford Løb 3 15 min + 1 omg
15.00 Special Saloon Car Løb 3 18 min + 1 omg
15.30 OK Mobil 1 Legend Cup Løb 3 15 min + 1 omg

Billetpriser:
Endagsbillet 100,- kr. weekendbillet 150,- kr.
Billetter gælder over hele banen. 8.00 - 16.00.

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 01/06/14 - Ring Djursland - 1600 Challenge
  • 01/06/14 - Ring Djursland - Citroën DS3 Cup
  • 01/06/14 - Ring Djursland - Formel Ford - DK
  • 01/06/14 - Ring Djursland - Legends Car Cup
  • 01/06/14 - Ring Djursland - Special Saloon
  • 01/06/14 - Ring Djursland - SuperCup
  • 31/05/14 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport