ADAC GT Masters   25/05/14

Første sæsonsejr til Claudia Hurtgen og Dominik Baumann i år
Claudia Hurtgen og Dominik Baumann (Pixum Team Schubert) vandt deres første sæsonsejr i den blot tredje løbsweekend i år. Det skete på Lausitzring i teamets BMW i ADAC GT Masters serien.

Hürtgen og Baumann startede fra pole position og førte det meste af løbet frem til målstregen hvor de i deres BMW Z4 vandt suverænt foran Kelvin van Linde og Rene Rast i deres Audi R8. Denne konstellation fik dermed deres femte podieplacering ud af seks mulige i denne sæson. Jaap van Lagen kom sammen med Martin Ragginger ind på tredjepladsen i deres Porsche 911, de kunne dermed forsvare deres føring i mesterskabet.


(Foto: Natascha Theisen)

Jeroen Bleekemoelen fik i Callaway Competition Corvetten en bedre start end Baumann, men allerede på anden omgang genvandt Baumann sin position. En god strategi ved det obligatoriske pitstop sikrede Hürtgen og Bauman sejren i løbet. Baumann udbyggede sit forspring inden pitstoppet, og Claudia Hürtgen kunne derfor overtage en bil i føring. Og selvom parret blev presset bagfra, var der ingen problemer med at holde forspringet i mål.

Den førende i mesterskabet, Jaap van Lagen, fik også en god start og var hurtigt fremme på fjerdepladsen. van Lagen og Ragginger lavede det perfekte pitstop og vandt derigennem tredjepladsen. Efter det obligatoriske pitstop var der derimod tæt kamp om fjerdepladsen hvor adskillige biler lå i tætte dueller om placeringerne. Det var Phillip Frommenweiler der i sin Team Farnbacher Porsche 911 til sidst sikrede sig fjerdepladsen.


(Foto: Natascha Theisen)

Det var igen et uheldigt løb for Nicki Thiim og makkeren Florian Hamprecht. Der var lidt for meget tumult med Nathan Wolf i en af Team Farnbacher Porscherne og det endte ud med at man sluttede på en placering som nummer 22. Og ikke nok med det. Efter løbet fik parret en straf som lyder på at man ved den næste afdeling på Red Bull Ring i Østrig får 5 placeringers straf i forbindelse med kvalifikationen.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Lausitzring

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto